Brev

Følsom,bange

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 10 år,

Mange tak for dit brev. Jeg ved der er mange børn og unge, der er bange for fx mørke, uhyggelige, overnaturlige ting og for at være alene.

Nogen er kun lidt bange, og kan klare det selv eller ved at tale med nogen om det.

Andre kan være meget mere bange, og så kan de have brug for hjælp. Fx fra de voksne hjemme og i skolen, eller måske har de brug for at tale med en, som ved rigtig meget om børn der er meget bange.

Og du er langt fra den eneste der har prøvet at være så bange, at det er et stort problem i hverdagen. Heldigvis kan man få hjælp, så man ikke er så bange mere.

Du skal ikke gå rundt alene med alle de bange følelser og tanker.

Du skal have nogen voksne at tale med, om de ting du er bange for.

Du skal have hjælp til at blive trøstet, blive passet på og til at finde ud af hvordan du kan blive mindre bange.

 

Ved dine forældre hvor bange du er? Har du fortalt dem om det?

Hvis du ikke har fortalt dem det endnu, så kan du fx vise dem dit meget fine brev til os – og mit svar. Det kan være en god måde at starte samtale.

Hvis du allerede har fortalt dem om det, så kan det være at de ikke helt har forstået, hvor meget det fylder for dig, og hvor bange du føler dig. Så kan det måske også hjælpe dem, hvis du viser dem dit brev og svaret. Du har nemlig beskrevet det så fint.

Jeg håber at du og dine forældre hurtigt får en god snak, at de viser dig de passer på dig – og at I sammen kan finde ud af, om du har brug for mere hjælp. Og måske kan dine forældre tale med lærerne på skolen, om at ikke at vise så uhyggelige film til børn på din alder.

Det er også godt, at du ved, hvad du ikke kan tåle at se eller andre ting, så er det nemlig nemmere at fortælle andre om det. så de kan hjælpe dig.

Hvis du stadig er usikker på hvordan du skal få fortalt eller tale med dine forældre om det, så ring til os på 116111. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan du kan få voksne omkring dig til at hjælpe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen 

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat