Kære Pige på 11 år,
Tak for dit brev. Jeg godt kan læse, hvor meget du holder af din farmor. Deet lyder også til, at din farmor er dejlig og frisk. Din farmor er også heldig at få så meget kærlighed fra dig.
Jeg kan godt forstå, du bliver bange, når du tænker, at din farmor en dag skal dø. Det er en tanke, der er helt naturlig at blive ked af. Måske skal du øve dig i ikke at tænke alt for meget over, at din farmor skal dø. Men, være rigtig glad for, at hun er her nu. At du kan nyde at være sammen med hende.
Det kan nogle gange være rigtigt rart at sige de ting højt, som gør en ked af det. Kunne du fortælle din farmor, at du holder rigtigt meget af hende. At du nogle gange tænker på, at hun skal dø, og at det gør dig trist og bange? Det ved jeg godt kan være svært at sige. Jeg tror, at hvis du har mod til det, kunne du og farmor få en god snak om det. Måske har din farmor også haft det på samme måde med sine bedsteforældre, da hun var barn.
Du kunne også starte med at snakke med dine forældre om dine tanker. Voksne er tit ikke så gode til at snakke om døden, som børn er. Så hvis du kan finde mod, tænker jeg at det vil være godt for jer alle sammen i familien. Det er helt ok at blive ked af det, når man snakker om døden og dem man savner.
Jeg håber, I får nogle snakke om de tanker du har. Jeg tror, at din farmor også vil snakke om, hvordan hun har det, når hun er sammen med dig.
De bedste hilsner BørneTelefonen
