Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Far Hvorfor?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 11 år.

Man bliver aldrig for stor til at snakke om de ting, der er svære. Og det er meget vigtigt, at du taler om de ting, der er sket. Og de tanker du går med er også vigtige, at tale med nogen om. Det er rigtig godt, at du skriver til BørneTelefonen. Du kunne måske også skrive et brev til en, der er tættere på dig -  fx din nye lærer. Så ved din nye lærer, at du har brug for at snakke.

Jeg kan mærke, at din far fylder meget i dine tanker. Og at du går og er ked af det for tiden. Det lyder ikke rart at din far slog dig, da du var mindre. Det er meget forkert når de når voksne slår børn. I det hele taget er det meget forkert at slå nogen. Alle børn har ret til at blive passet ordentligt på af deres forældre. Og at din far tog dig væk fra din mor, er også meget forkert.

Jeg kan godt forstå, at du har et blandet forhold til ham. På den ene side er han din far. Og du mangler måske en far i dit liv. På den anden side, er det forståelig, hvis du også er bange for ham. Selvom han er i fængsel nu.

Jeg synes, det ville være en rigtig god idé at tale med nogen om det. Det er en alt for stor ting at gå rundt med selv, til at du skal gå med det alene! 

Du siger, at du ikke kan tale med din mor om det, for så bliver hun ked af det. Mon ikke din mor gerne din mor vil vide, hvis du går og er ked af det? Din mor kan måske også hjælpe dig med at tale med en anden voksen. Det kan være en i familierådgivningen. Måske hedder det familiehuset, der hvor du bor. Ellers kan det være, at der er en af lærerne i din nye klasse, som kunne være god at fortælle det til.

Har du nogen i familie, du kunne tale med? Gerne en voksen som kender dig og din mor. Fx dine bedsteforældre, en tante, fætre/kusiner eller nogle helt andre? De kender dig jo og har derfor bedre mulighed for at hjælpe dig. Det kan også være en venindes mor?

Hvis det er svært at tale med nogen fra din familie, din lærer eller andre, så kan du ringe gratis til BørneTelefonen 116111. Så kan vi tale mere om, hvordan din mor og dig kan få hjælp.

Jeg synes du virker som en rigtig sød og modig pige.  Du skal jo have det godt og ikke gå og være ked af det.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat