Brev

Faked et brev

Hej jeg “fakede” et brev på en måde jeg følte det inde i mig men jeg sagde at jeg bare skrev det for sjov og nu siger de man kan få en bøde på 20.000 får at skrive falsk til jer

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære dreng på 12 år,

Tak for dit ærlige brev. Det må have krævet mod at skrive til os.

Jeg kan forestille mig, hvor bekymret, du må være lige nu. Jeg kan godt forstå, du tænker over, hvad der kan ske.

Men der vil ikke ske noget ved, at du har “faket” et brev til os. Jeg ved ikke hvem, der siger, at du kan få en bøde på 20.000 kroner? Men det kan du ikke.

Når du skriver til BørneTelefonen er det anonymt.

Det betyder, at rådgiveren på BørneTelefonen ikke hvem det er, der skriver. Ligesom barnet eller den unge, der skriver, heller ikke ved hvem rådgiveren er.

Derfor kan vi heller ikke vide om det, barnet eller den unge fortæller, er sandt eller for sjov.

Men vi tror altid på barnet eller den unges oplevelse, og derfor tager vi alle spørgsmål alvorligt.

Vi er alligevel glade for, du tænker over, at du har “faket” et brev. Og ikke kun på grund af, at du har skrevet noget, som du troede kunne give en stor bøde.

Jeg fornemmer nemlig også, at du har lidt dårlig samvittighed. For jeg kan se, at du har snakket med andre om brevet. Kunne der være noget om det?

Det kan sagtens være, jeg er galt på den. Men jeg fornemmer, at du følte noget, da du skrev brevet. Så du har faktisk haft noget på hjerte – lader det til? Det lyder nemlig ikke særlig “fake”, at føle det indeni. Det lyder ægte og oprigtigt.

Jeg ved jo ikke hvad dit sidste brev handlede om. Men jeg tænker på, at det måske også kunne være, at brevet handlede om noget, du var nysgerrig på? Måske prøvede du at sætte dig i en andens sted?

Det kan være, jeg tager fejl. Men hvis du har spørgsmål til problemer, som du måske ikke selv har, men som du alligevel tænker over – så kan du læse andres breve inde i Brevkassen.

Her er breve fra andre børn og unge og svar fra vores frivillige rådgivere, der sidder klar til at hjælpe. Du kan også søge på de emner, du vil vide mere om. Læs mere her: https://bornetelefonen.dk/mit-problem-er/

Uanset hvad kan jeg læse, at du er samvittighedsfuld og tænker over tingene. Og så er du ikke bange for at søge hjælp, når du har brug for det. Det er en god evne at have. Hold fast i det.

Du kan altid ringe eller skrive en anden gang. Vi står klar til at hjælpe.

Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål og vil bruge os igen, hvis du får brug for hjælp.

Knus og en kærlig julehilsen fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat