Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg syg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det lyder som om det store skænderi du havde med din mor, har sat nogle tanker igang hos dig. Tanker om, du har brug for støtte og hjælp til de ting der fylder i dit liv. Selvskade, angst og tvangstanker er symptomer på, du ikke har det godt, og derfor en rigtig god ide at få talt om disse med dine forældre.

Man skal passe meget på med at diagnosticere sig selv ud fra beskrivelser eller test i bøger eller på nettet. For de tager ikke stilling til, hvem du er, og hvad din baggrund er. Derfor kan de ikke bruges.
Det er meget vigtigt, at man taler med lægen og/eller en psykolog om de symptomer, man har, så man kan få en professionel vurdering og derefter den behandling, man har brug for.

Det lyder som om, at forholdet mellem dig og din mor er rigtig svært for tiden. Men du kunne jo fx sige til dem, at du har tænkt over dét, din mor sagde med psykologen, og at du faktisk gerne vil prøve det.
I kan starte med at få en tid hos lægen, som kan vurdere hvilken type psykolog, du har brug for.

Hvis det virker umuligt at få taget hul på den samtale med dine forældre, kunne du skrive et brev til dem i stedet for. Så har du mulighed for at sige det hele, uden at det udløser et skænderi undervejs, så du kun får sagt halvdelen. Hvad siger du til det? En ide kan også være du viser dem det brev du har sendt til os og måske mit svar. Her får du præcis fortalt, hvad der fylder og hvad du gerne vil have hjælp til. Jeg ved fra andre unge, det kan være en god måde at få startet en svær og vigtig snak.

Til sidst vil jeg sige, at når din mor nævner både psykose og plejefamilie, så er det formodentlig fordi, hun er helt desperat over jeres skænderier. Og hun aner nok ikke, hvad hun skal gøre.
Når man er desperat, frustreret og føler sig afmægtig, så kommer man let til at sige uhensigtsmæssige ting, og ikke mindst at gøre det hele værre uden at ville det.

Det er glædeligt at læse du ønsker dine forældres støtte og hjælp, det fortæller mig du tror på, de vil være der for dig. Jeg håber du vil finde modet til at tage næste skridt og fx vise dem brevet og mit svar, så I kan få en god snak og evt. bestilt en tid hos lægen, som er den der kan tale med dig, undersøge dig og sørge for du får den rette hjælp, så du kan få det godt.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat