Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er jeg psykisk syg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

 

Tusind tak for, at du skriver herind. Mange teenager kender til de følelser og frustrationer du giver udtryk for her i dit brev, med store følelsesudsving som had og at være rigtig ked af det. Jeg kan godt forstå, at det er rigtig hårdt at mærke alle de store følelser og også være bekymret for om du har en psykisk sygdom. Det kan jeg ikke svare dig præcist på. Men, det at du mærker dine følelser og reaktioner svinger op og ned, og overmander dig ind i mellem - det er helt normalt i puberteten. 

De følelser og bekymringer du oplever i denne tid, er de samme følelser og bekymringer som mange andre teenagere oplever, alle teenagere skal igennem perioden hvor hormonerne raser i kroppen. Nogle teenagere har meget store og voldsomme følelser med meget gråd og had, og andre teenagere slipper lettere igennem perioden. Jeg vil herunder beskrive teenager tiden generelt.

Teenager tiden eller puberteten kan opleves som en ekstrem forvandling – både for dig, og for dem som er tæt på dig. Kroppen ændrer sig fysisk fra en barnekrop til den unge krop, og der sker også en stor indre forandring, blandt andet i tanker og følelser. Puberteten starter omkring 10-12 års alderen og kan vare til man er 18-19 år. Pigerne kommer som regel i pubertet 1-2 år før drengene.

Udviklingen og følelserne er styret af vores hormoner. Hormoner er naturlige kemiske stoffer, der dannes i nogle af kroppens kirtler. De hjælper os bl.a. med, at vi udvikler os. Så vi kan ikke selv bestemme, at vi ikke vil have dem. Men vi kan tænke over, hvordan vi vælger at handle i de situationer som opstår. Nogle gange kan det føles, som om man slet ikke har styr på noget, før man lige har fået tid til at få ro på igen.  Det er ikke kun kroppen som ændres, du udvikler dig også psykisk. Man oplever nye følelser, og tænker mere over tingene, om livet, hvem er jeg, og hvad vil jeg være... Det kan også være følelser som fx forelskelse til en anden. Som et ungt menneske i fuld udvikling, er du også sårbar, og humøret svinger tit.

Alle de store forandringer betyder måske, at du føler dig forvirret og mere usikker på dig selv. Du tænker måske tanker som: Er det jeg oplever normalt? Oplever de andre det på samme måde? Hvem er jeg egentlig? Jeg vil her prøve at beskrive hvordan en teenagers tid kan opleves.

Du får efterhånden en følelse af uafhængighed. Du bliver mere selvstændig, klarer flere og flere ting selv, og du begynder at løsrive dig fra dine forældre. Du sætter spørgsmålstegn ved mange ting. Bare fordi læreren siger noget, behøver det jo ikke at være det eneste rigtige. Du vil gerne prøve at gøre tingene selv, og måske kommer det til skænderier og diskussioner med dine forældre, hvis I er uenige om, hvad du selv kan klare, hvad du må og ikke må (sengetider, komme hjem tider osv.).  Mon du kan kende de ting her?

Nogle gange føler du dig nok meget voksen, men engang imellem har du måske mest lyst til at sidde på skødet af mor eller far, og bare slappe af og lade dem tage beslutningerne.

Alle de forandringer kan være ret trættende, og du får nok brug for mere søvn. Specielt om morgenen! De fleste teenagere bliver B-mennesker i en periode. Det vil sige, at man gerne vil gå meget sent i seng og sove meget længe. Det er vores skolesystem desværre ikke indrettet til!

Det er meget forskelligt, hvornår puberteten begynder. Nogle piger starter allerede i 9 års alderen, og de sidste drenge oplever det først fra 14-15 års alderen.

Så der kan være meget store forskelle på, hvor langt man er, selvom man går i samme klasse. Det kan betyde, at man har svært ved at forstå hinanden, og man bliver usikker og føler sig anderledes eller forkert.

Usikkerhed kan få nogle til at drille, og andre til at trække sig ind i sig selv. Det kan hjælpe at vide noget om puberteten, for så er det nemmere at forstå de andre og deres reaktioner. Og måske er det også nemmere at respektere hinandens grænser, og tage hensyn til dem, der har en dårlig dag.

Hvis I ikke allerede har arbejdet med emnet i klassen, kan det være en idé at spørge jeres klasselærer, om I ikke skal gøre det. Måske kan skolens sundhedsplejerske hjælpe med nogle gode idéer. Sommetider er det også sundhedsplejersken der kommer i klassen og fortæller om pubertet? 

Men husk, at for dem, der er i fuld gang med at mærke forandringerne, er emnet nok mere spændende end for dem, der ikke er nået så langt endnu. Men måske er der andre piger i din klasse, eller måske i en parallelklasse, som er i puberteten og som du kan tale sammen med? Det gætter jeg på, at der er.

Det er helt almindeligt at have nogle spørgsmål eller bekymringer, når der sker så mange forandringer på én gang. I stedet for at gå alene og spekulere, så spørg en fornuftig voksen. Så bliver der også mere overskud til at nyde alle de spændende ting, som du skal opleve i puberteten.

Jeg kan godt forstå, hvis du nogle gange føler, at dit hoved er ved at koge over, for i din alder er der meget, der er vanskeligt at få styr på. Du er i overgangen til at blive ung, og det er en tid, hvor du skal finde din egen identitet, samtidig med at kroppen og sindet forandrer sig, så det er svært at finde sine egne ben.  Det kan være rart at finde en voksen at støtte sig til engang imellem. Derfor vil jeg foreslå dig, at måske finde en, som du tænker, du kan snakke med, når det hele bliver for meget. Jeg ved ikke, om du kan snakke med dine forældre, men ellers kan det være en pædagog, en lærer eller en anden voksen - en bedsteforælder eller en venindes mor? 

Du skriver at du ikke tør fortælle dine forældre at du har alle disse følelser fordi du er bange for om du er psykisk syg. Måske ville det være en mulighed nu hvor du ved at det du oplever er helt normalt, måske vil det blive nemmere for både dig og din mor hvis I kan snakke frit både om gode og om svære ting.

Da du spørger direkte om du har en psykisk sygdom, må jeg svare dig, at det er en læge der kan fortælle dig det. Følelserne og reaktioner lyder i hvert fald helt normale. 

Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til os på BørneTelefonen 116111, eller logge på Chatten. Måske har du lyst til at tale mere med en rådgiver.

Held og lykke med det hele.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat