Brev

Er han pedo og vil han finde mig?

Hej

jeg har spillet spil i noget tid nu og mødt en masse mennesker fra hele verdenen, online.

Her for nylig begyndte jeg at tale med en fra Romænien (Sagde han i værdt fald) og han lød som en med en alder omkring 15-20 år.

Han prøvede at tale om sexuelle ting og at han ville finde mig men tror ikke rigtig han mente, tror mere det var en joke.

Efter han sagde blokerede jeg ham med det samme, men jeg er bange for om han vil spore mig og finde mig… Jeg vil bare vide om jeg skal være bange eller bare glemme det.

Mvh. Dreng på 12 år

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Tak for dit brev!
Jeg kan godt forstå, at du bliver utryg, når nogen på nettet pludselig begynder at tale om noget seksuelt.
Det er desværre et hyppigt problem, hvilket vil sige, at rigtig mange oplever det samme som dig.

Det vigtigste, når man spiller eller chatter med folk, man kun kender fra nettet, er, at man aldrig giver dem sin adresse, sit efternavn eller sit telefonnummer.
Hvis man ikke gør det, så kan de ikke finde én. De kan på ingen måde spore dig, og så kan du være helt tryg!

Du har gjort det helt rigtige ved at blokere ham.
Sådan en type skal man ikke snakke videre med, for det kan være rigtig svært at gennemskue, om det er for sjov, om det er drilleri, eller om der er alvor i det.

Og skulle du være kommet til at give ham din adresse eller efternavn eller noget, så er det stadig helt usandsynligt, at han skulle finde på at rejse fra Rumænien eller et andet land for at finde en dreng på 12 år i Danmark. 
Jeg er sikker på, at han bare var en rigtig ubetænksom type, der enten ikke har tænkt over eller forstået, at man ikke kan være bekendt at skræmme børn og unge på den måde.
Jeg tror bare, at du har været uheldig. Og som sagt, så har du taklet sagen helt rigtigt - og det er også supergodt, at du skriver herind og spørger.

Hvis du bliver ved med at være utryg eller oplever noget lignende igen, kan det godt være, at det er en god idé at tale med dine forældre om det. Det kan du tænke over. 
 

Mange kærlige hilsener fra

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat