Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det dumt, det jeg laver ?

Hej,

jeg er en pige på 13 ( Jeg er 1.60 høj og vejer 43,6 )

Jeg har længe gerne ville tabe mig, men har bare aldrig fået taget mig sammen til at gøre det. Men her for 3 uger siden, begyndte jeg at skære ned på hvad jeg spiste og holde styr på min vægt ( vejer mig en gang om dagen )

For 2 uger siden lavede jeg et skema på min computer, hvor jeg skriver min vægt ind og hvad jeg spiser hver dag+ mit mål for min vægt, som er 40.

I den her uge har jeg skåret længere ned på min mad og jeg mærker tit sult.

Jeg føler at jeg har kontrollen over mig selv nu, men kan det gå galt på et tidspunkt? Det er jeg nemlig rigtig bange for, da jeg ikke vil have det sker.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Hvor er det dejligt at læse, at du tænker over, om det kan gå galt på et tidspunkt. Det er rigtig godt tænkt af dig. Det at være alt for optaget af sin krop, vægt og mad kan nemlig meget nemt komme snigende uden man opdager det. Og så kan det være svært at ændre på.

Når man er i din alder, skal man ikke mærke sult. Din krop er ved at udvikle sig fra pige til kvinde, og det kræver, at den får en masse sund mad. 

Jeg tænker derfor, at du skal tale med sundhedsplejersken på din skole. Hun har en stor viden om, hvad du bør veje, og hvordan din krop bedst bliver sund og stærk. Derudover ved hun også en masse om spiseforstyrrelser, og hvad man skal passe på, for ikke at miste kontrollen. Hun kan også tale med dig om, hvorfor du gerne vil tabe dig. Og hun kan hjælpe dig med, at du ikke mister kontrollen.

Lysten til at tabe sig kan smitte på den måde, at der pludselig kan være flere piger i den samme gruppe, der går op i vægt og udseende på en måde, der ikke er god. Det kan sundhedsplejersken også være med til at gøre noget ved. 

Jeg synes også, du skal tale med dine forældre om din bekymring. Så kan de hjælpe dig med at få noget sund at spise derhjemme. 

Pas på dig selv

De kærligste tanker og hilsner fra BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat