Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Hvor er det fint at du skriver herind med dine bekymringer, dem vil jeg gerne kigge på sammen med dig.
Også rigtig flot og vigtigt at du handler, for ikke at ryge ned i det hul igen!
Du fortæller om de fysiske reaktioner på dine bekymringer når din kæreste er ude, med opkastfornemmelser, koldsved og rysten. Det lyder rigtig ubehageligt.
Du fortæller også at det ligger tilbage fra et tidligere forhold, hvor din daværende kæreste var dig utro.
Det fortæller mig, at dine reaktioner giver god mening. Utroskab, og den mistede tillid, kan følge èn meget længe efter. Det følger ofte folk ind i helt nye forhold, fordi usikkerheden stadig sidder i kroppen.
Følelsen af jalousi kan dukke op i èn, selv om man ikke tidligere var en jaloux person, og den kan give nogle rigtig ubehagelige symptomer. Angst kan også dukke op, angsten for at den smerte skal komme igen. Angsten for at miste kan også være svær.
Så ud fra dine tidligere oplevelser og dine reaktioner, så vil jeg sige ja til at det lyder normalt.
Men, jeg tænker også at det ville være en god ide at få hjælp til at få oplevelsen bearbejdet, så du kan finde mere ro i dine forhold nu og fremover. Så dine bekymringer og reaktioner ikke er så voldsomme.
Det kan være du kunne få glæde af at tale med en psykolog omkring utroskab og de fysiske reaktioner. En snak om jalousi og angst. Jeg tror på at en psykolog vil kunne give dig nogle redskaber som du kan arbejde med.
Det kan også være en stor hjælp for dig bare at sige tingene højt til nogen, ikke nødvendigvis din kæreste, men måske en veninde, en moster eller dine forældre. Dine forældre kan hjælpe dig med at få en tid hos en psykolog, jeg kan dog anbefale at i går igennem lægen, af økonomiske årsager.
Dine forældre kan måske også være en støtte de dage hvor du oplever at det er svært? En støtte som en snak eller bare et kram.
Vi har ikke kontrol over hvad andre gør, og vi kan ikke forhindre at vores tillid og vores hjerter får et knæk. Men vi kan arbejde på hvordan vi ønsker at vi skal rejse os igen.
Det er nogle af livets hårde vilkår. Og det er nemmere sagt end gjort. Derfor kan det også være rart at have en at støtte sig til.
Hvis du oplever at din kæreste begynder at fornemme dine bekymringer og mærker dine fysiske reaktioner, så synes jeg du skal overveje at være ærlig overfor ham. Også for at han ikke skal tro, at det hele handler om ham. For rigtig meget handler jo om det du tidligere har oplevet, og som desværre bare hænger så godt fast i dit reaktionsmønster. Det er jo en naturlig ting, og måske du og din kæreste vil opleve at forstå hinanden på en helt ny måde, hvis I kan være så ærlige i jeres forhold?
Jeg håber du har mod på at tale med dine forældre om det, og at i sammen kan finde hjælp hos en psykolog. Så du kan få oplevelsen bearbejdet og finde ro i dine forhold.
Kærlig hilsen BørneTelefonen