Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er bibolar arveligt?

Hej brevkassen

min mor har bipolar og jeg er meget bange for at jeg selv kunne få det.

Så jeg ville bare spørge om i vidste om det var arveligt

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11

Tak fordi du deler din bekymring med os. Hvor er det bare godt, at du er opmærksom på dig selv og kan mærke, at du bekymrer dig. Det er vigtigt. 

Bipolar kan godt være arvelig, men den bliver ofte først tydeligt, når man er en del ældre end dig. Sandsynligheden for at man arver den er ikke stor, og det kan opdages det hurtigt. 

Man kender til en del symptomer for bipolar lidelse. Der er f.eks. perioder med meget højt energi niveau, og perioder med meget lavt energiniveau. Der findes også medicin man kan tage. På den måde, er det muligt for mange, at leve et helt normalt liv. Kunne det være en idé, at snakke med din mor om det her? Hun ved nok meget om det og vil sikkert gerne vide, hvad du bekymrer dig om. 

Det kan også være en god idé at snakke med din læge. Lægen har en masse viden om at være bipolar, og kan også tale med dig om dine bekymringer. Lægens telefonnummer kan du finde på dit sygesikringskort. 

Når man har en forælder der er syg, på den ene eller den anden måde, så er det naturligt, at man bekymrer sig. Måske både om sin forælder, men også om sig selv. Derfor er det vigtigt, at kunne tale med nogen om det og det er der faktisk en del muligheder for. Hvis du har lyst, kan du chatte eller ringe til Psykiatrifonden, hvor du kan tale anonymt med en rådgiver om, hvordan det er for dig og de bekymringer du har. Du kan læse mere her: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx

Jeg ønsker det bedste for dig og din mor.

De bedste hilsner, BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat