Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Det lyder rigtig ubehageligt, at du har oplevet flere uforklarlige ting, så jeg kan godt forstå, du har haft brug for at sove inde ved dine forældre for at føle dig tryg.
Du skriver det ikke direkte, men som jeg forstår dit brev, så ved dine forældre altså godt at du er bange. - Og måske også, hvad det er, du bliver bange for..? I hvert fald lyder det til, at du og din bror har snakket sammen om det, da han jo også har haft en oplevelse magen til dine...
Jeg håber, jeg har ret i min teori om, at dine forældre kender til dine ubehagelige oplevelser, for jeg tror, det at de ved, hvad der skræmmer dig og din bror...
Nogle gange, kan man godt sammen med sine forældre finde frem til, hvordan man holder sin frygt for det overnaturlige i skak, så ikke den kommer til at fylde alt for meget. Andre gange, kan det være nødvendigt at snakke med nogen udefra, der kan rådgive om, hvad der skal til. Jeg ved, at der er rigtig mange børn og unge som har det ligesom du beskriver. For de fleste begynder det ved 10 - 12 års alderen, fordi man bliver mere opmærksom på de ting som sker omkring en, og bliver mere klar over, tænksom og nysgerrig efter forklaringer på det vi oplever. Nogen gange kan vi blande drømme, film, computer spil og ting fra hverdagen sammen og derfor have svært ved lige at finde ud af, om det vi oplever er fantasi eller virkeligt. Det kan sagtens ske i løbet af dagen, og fx også hvis man vågner om natten.
Derfor tænker jeg faktisk, det ville være godt, hvis du kunne få en af dine forældre til at søge noget rådgivning. Fx. kan de i første omgang starte med at ringe til ForældreTelefonen på 35 55 55 57. der kan snakke med en rådgiver om, hvad I allerede har prøvet, og hvad der ellers er af muligheder for at hjælpe dig og din bror, så I ikke skal gå og være bange.
For det skal selvfølgelig ikke være sådan, at du føler dig overvåget i dit eget hjem og at der er perioder (om morgenen), hvor du føler, du ikke må være ude i jeres gang! Nogen gange kan det hjælpe at tænke eller sige højt, 'Jeg går lige ud i min gang, og det er helt ok. Jeg skal bare have mine sko på og i skole'. Det lyder måske lidt skørt, men det kan hjælpe på, at du støtter dig selv i det som skal gøres. Både fordi du siger det højt for dig selv, men din familie kan også høre hvad du laver, og gerne svare dig tilbage, fx 'det er godt, at du tager sko på. Jeg er lige ved at børste tænder, læse avis' eller hvad man nu laver, når de hører og svarer dig. Vil det være en idé at prøve om det hjælper?
Ville du mon have mod på at vise dine forældre dit brev til BørneTelefonen sammen med svaret? Så kan de jo selv vurdere om de vil kontakte ForældreTelefonen eller om de selv har andre ideer til, hvad de kan gøre, for at få de uhyggelige oplevelser ud af jeres hjem..? Det hjælper i hvert fald, at I taler sammen om det, og nogen gange hjælper det også hvis man lader lyset stå tændt - måske kan I prøve med det?
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores søde rådgivere. Det er ikke sikkert, de har forstand på det med ånder og det overnaturlige, men de har i hvert fald forstand på at snakke med børn, der er bange... Så måske kunne sådan en samtale også give nogle flere ideer til, hvad du skal gøre..?
Jeg krydser fingre for, I snart finder en god løsning.
Kærlig hilsen fra BørneTelefonen
