Kære pige på 13 år.
Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har valgt at skrive om din utrygge situation derhjemme og bede om hjælp, for det lyder det til, at du har brug for.
Det er slet ikke i orden, at du skal være bange for din mor, og det lyder meget voldsomt for dig, at du nu har fantasier om, at hun vil dræbe dig. Det viser mig, hvor utryg du føler dig.
Jeg forestiller mig, at du går meget alene med dine problemer, og at din det her med at være trist derfor især viser sig, når du græder dig i søvn. Det er ensomt at falde i søvn med tårer ned af kinderne, og jeg kunne ønske for dig, at du kender nogen, som kan trøste dig.
Jeg ved ikke, om du nogensinde har fortalt andre om dit forhold til din mor. Det kan godt være svært at gøre. Nogle børn ville måske skamme sig lidt over at fortælle andre om noget, der er svært derhjemme, andre ville synes, at de svigter deres mor, og at de måske selv er skyld i det. Mon du kan genkende nogle af disse tanker?
Der kan være mange grunde til, at man ikke får det sagt, men heldigvis har du nu fået fortalt om dine bange følelser til mig, og det er meget modigt gjort af dig.
Du skal vide, at det altid er de voksnes ansvar at skabe tryghed i familien for børnene. Det er aldrig børnenes ansvar, og børn har ret til at føle sig trygge i deres familie.
Mon det er sådan, at du kender en person, du kan betro dig til? Har du en far, du er fortrolig med? Eller en anden voksen fra familien? Eller måske en god lærer?
Når jeg foreslår disse personer, er det fordi, jeg synes, at du har brug for, at en voksen kan hjælpe dig videre. Det er svært for mig at vurdere, hvad der skal til, for at du bliver hjulpet.
Måske er en fornuftig samtale med din mor nok til at ændre jeres forhold, eller måske skal der ske noget mere, for at du kan få det bedre. Derfor vil jeg foreslå, at du i første omgang fortæller en person, du har tillid til, om din situation derhjemme, så I sammen kan vurdere, hvordan du får det bedre.
Hvis du ikke synes, du kender nogen, du kan betro dig til, så vil jeg foreslå, at du ringer til BørneTelefonen på 116 111 og snakker med en rådgiver. Det er gratis at ringe eller skrive til os, og du kan være helt anonym. Det er muligt, at vi kan tilbyde dig en bisidder. En bisidder er en fagperson, der kan hjælpe og støtte dig, hvis der skal være møder med f.eks. Socialforvaltningen i din kommune. Det er nemlig Socialforvaltningen, der hjælper børn, der ikke trives i deres familie.
Du kan læse mere om vores bisidderordning på www.bornetelefonen.dk/bisidder
Mange gode tanker fra BørneTelefonen
