Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er bange for at gøre noget forkert

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du på 15 år,

Hvor er det godt, du har valgt at skrive her til os. Jeg tænker det fylder meget for dig det med at være bange.

I dit brev fortæller du om en konkret situation – du har prøvet at riste en cigaret to gange. Som jeg forstår det, er det din fars reaktion, du er bange for. Er det mon rigtigt forstået? Du er bange for, om han vil blive mega sur og ikke lade dig bruge en lighter.

Ved du fra tidligere, at han vil blive sur over at du tænder en cigaret eller ryger? Det er aldrig rart at få skæld ud eller opleve at ens far er sur på én. Sådan har næsten alle børn og unge det, som jeg har talt med.

Jeg tænker de fleste forældre ville være imod at deres børn ryger – men de kan have forskellige måder at vise det på. Kan du mon følge mig? Jeg ved jo ikke om du overhovedet ryger eller bare har prøvet det et par gange. Det er jo helt naturligt som ung, at man lige skal prøve nogle ting af.

Du fortæller i dit brev, at du er bange for at gøre noget forkert hele tiden. Det lyder ikke særligt rart at have det som dig.  Måske du er en dreng, som gerne vil gøre ting rigtigt eller ordentligt? Måske du gerne vil undgå at gøre dine forældre sure eller skuffede? Jeg ved det jo ikke, da jeg ikke kender så meget til din familie. Jeg spørger lidt ind for at komme nærmere, hvad du mon er bange for.

Jeg tænker på om du tidligere har oplevet, at din far blev rigtig sur? Hvordan havde du det derefter, hvis det er sket? Har du mon søskende, som du kunne tale med alt det her om? Måske en anden voksen i din familie eller en lærer, du har tillid til?

Hvis du synes, det er svært at snakke om, kan du bare starte med at sige: “Jeg bliver tit bange for at gøre noget forkert. Kender du det? Min far kan blive så sur.”

Det jeg mener med at foreslå at tale med en voksen, er at det er vigtigt at dele de ting, der kan være svære. Derfor synes jeg også det er virkelig stærkt, du har skrevet dit brev herind. Det viser, at du kan mærke din følelse af at være bange.

Her vil jeg lige dele væres side med gode råd til at håndtere angst/det at være bange. Måske du kan bruge dem til noget https://bornetelefonen.dk/bange-utryg-angst/.

Jeg håber du finder endnu mere mod frem til at tale med en voksen eller måske din far.

Du er også altid velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116 111. Vi vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kan tale med din far og høre lidt mere om, hvordan du har det. Det er helt anonymt og gratis.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat