Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er bange :'(

Kære BB. Jeg er en pige på 12 år.

Efter jeg havde set et afsnit af broen, hvor der vær to kvinder der døde af en virus. Havde jeg marit (er ikke sikker på det er sådan det staves) men jeg plejer at gå indtil min mor og må ligge hos hende når jeg får marit. Jeg plejer også at drømme noget andet når jeg falder i søvn igen. Men det gjorde jeg ikke denne gang. Jeg havde en forfærdelig nat, og er nu også blevet skide bange for den der virus.

Jeg plejer heller ikke at få marit at sådan noget, og jeg ser også kriminalkommissær Barnabi (kan heller ikke stave til det). Min mor har fortalt at virussen ikke findes, men jeg er stadig bange. Hun sagde også at det på en måde var min egen skyld, fordi den serie ikke er tilladt for børn. Men det vidste jeg ikke og hun sagde heller ikke noget da jeg satte mig for at se den.

Jeg kan ikke lade hver med at tænkte på den virus når nogen hoster (sådan starter virussen, og så begynder man at bløde f.eks ud af munden og ørene. Så går der noget tid og man får indre blødninger og dør) kan ikke få den dumme tanke ud af hovedet.

Et par af mine veninder ved det godt. Men de ved ikke hvordan jeg har det med det, og jeg syntes heller ikke de behøver vide det. Så her er mit spørgsmål: Skal jeg bare prøve at glemme det så godt jeg kan, eller skal jeg gå til psykolog eller noget? Jeg aner ikke selv hvad der hjælper men håber I gør.

Knus anonym. P.S tak på forhånd 🙂

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Anonym

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver til os, når nu du går rundt og er bange. Jeg kan godt forstå, at den serie har gjort indtryk på dig. Det er også en meget voldsom scene, og jeg kan se hvor ægte den virker for dig, når du beskriver den i dit brev. Også selvom virussen ikke findes i virkeligheden.

Mange film og serier kan gøre os bange og give os mareridt, fordi de virker så ægte og sætter gang i vores tanker og fantasi. Det er meget normalt og går som regel væk af sig selv.

Du spørger, om du skal prøve at glemme, at du er bange, eller om du skal begynde hos en psykolog? Det at være bange er en følelse, man kan have, som kommer af frygt. Jeg tænker, at frygten nok skal gå væk, efterhånden som tiden går, og du får serien lidt på afstand.

Frygt er en følelse, som alle andre følelser, og den bedste måde at få den til at gå væk på, er ved at tale en masse om den. Derfor tænker jeg, at du måske kunne tale endnu mere med din mor om, hvordan du har det?

Jeg er glad for at høre, at du kan få lov at sove inde hos din mor når du har mareridt. Det er godt, at hun tager det alvorligt, når du er bange. Hvis du ikke føler, at det hjælper at tale mere med din mor, om hvordan du har det, så må du meget gerne ringe ind til BørneTelefonen og snakke med en af vores søde og dygtige rådgivere på telefonnummer 116111.

Jeg håber, at du snart finder tilbage til trygheden - og tak for dit brev.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat