Brev

Er bange :'(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Anonym

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver til os, når nu du går rundt og er bange. Jeg kan godt forstå, at den serie har gjort indtryk på dig. Det er også en meget voldsom scene, og jeg kan se hvor ægte den virker for dig, når du beskriver den i dit brev. Også selvom virussen ikke findes i virkeligheden.

Mange film og serier kan gøre os bange og give os mareridt, fordi de virker så ægte og sætter gang i vores tanker og fantasi. Det er meget normalt og går som regel væk af sig selv.

Du spørger, om du skal prøve at glemme, at du er bange, eller om du skal begynde hos en psykolog? Det at være bange er en følelse, man kan have, som kommer af frygt. Jeg tænker, at frygten nok skal gå væk, efterhånden som tiden går, og du får serien lidt på afstand.

Frygt er en følelse, som alle andre følelser, og den bedste måde at få den til at gå væk på, er ved at tale en masse om den. Derfor tænker jeg, at du måske kunne tale endnu mere med din mor om, hvordan du har det?

Jeg er glad for at høre, at du kan få lov at sove inde hos din mor når du har mareridt. Det er godt, at hun tager det alvorligt, når du er bange. Hvis du ikke føler, at det hjælper at tale mere med din mor, om hvordan du har det, så må du meget gerne ringe ind til BørneTelefonen og snakke med en af vores søde og dygtige rådgivere på telefonnummer 116111.

Jeg håber, at du snart finder tilbage til trygheden - og tak for dit brev.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige eller hvis frygten styrer, den måde man er på, og hvordan man har det, så er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogen oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

slap af og find ro vejrtrækningsøvelse

Video: gode råd om angst

Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?

Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat