Brev

Ensom og bange.

Hej..
Jeg har et problem…. Jeg føler mig ensom.. Har kun en god veninde jeg snakker med, men hun har jo ikke kun mig, men også andre at snakke med, som jeg nemlig ikke har. Det er ikke altid vi er sammen, for hun er også sammen med sine andre veninder.. Men ved ikke hvad jeg skal gøre. Føler ikke at jeg har nogle tilbage.

Er flyttet over på en anden skole, og det er første gang. Kender ikke rigtig nogle eller til noget, det er hel nyt. Er gået en klasse om, fordi jeg ikke havde været i skole i over et halvt år, på den gamle. Føler at alle dem fra den gamle skole er efter mig. Ved slet ikke hvorfor.. Er bange, og tør ikke at gå ud af døren. Når jeg har været udenfor med min veninde og skal til at smut hjem, tør jeg ikke og tage bussen..

For hvad nu hvis nogle af dem fra skolen er i bussen. Er rigtig bange, og gemmer mig heletiden bag døre. Vil rigtig gerne flytte, men min familie forstår mig ikke. Hellere ikke min veninde. De er bare sådan “det skal nok gå over. der sker ikke noget! hvad er der at være bange for?” jeg ved det hellere ikke.. Men er ikke tryg ved og bo her, og selvom jeg er flyttet over på den nye skole, ser jeg dem i min fritid. Altså dem fra min gamle skole.

Tør ikke og gå rundt som jeg vil, og når jeg er langt væk fra hvor vi bor, tar jeg ikke bussen men GÅR bare. Tar gemveje osv. Det er virkelig indviklet, og er heletiden negativ. Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for har det virkelig dårligt med det her.

Jeg snakker ikke med nogle fra min skole, og er bange for at de er ude efter mig, af en eller anden grund! Måske vil de slå mig eller sådan.. Er meget følsom, og meget meget meget negativ. Jeg ved ikke hvem jeg skal gå hen til. Ingen forstår mig, ingen kan sætte sig i min plads. Tænker meget over ting, og stresser også rigtig meget. Noglegange vil jeg bare dø..

Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Hader virkelig det her sted, og alle de mennesker.. Et eller andet sted i mit hoved, er der en lyd der bliver ved “hvad nu hvis der sker det her.. hvad nu hvis.. hvad nu hvis… HVAD NU HVIS” og hvad nu hvis… Det er så mærkeligt, at alt det her er sket for mig. Er ensom, og har ikke nogle jeg kan fortælle det til. Mine forældre misforstår meget af det jeg siger, og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre..:S……………………………..

Håber at i kan hjælpe.

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Mange tak for dit brev, jeg synes, det er rigtigt flot, du skriver hertil, jeg tænker, det må være svært, når man ikke føler, at der er nogen der forstår én... Men når du så alligevel skriver, tænker jeg "sikke en stærk pige"

Jeg synes, at det er rigtigt flot, at du har prøvet at tale med både din veninde og dine forældre om, hvordan du har det.. Det er ikke ualmindeligt, at forældre kan misforstå det, man prøver at sige. Det betyder som regel ikke, at de ikke gerne vil hjælpe en... Så måske kunne du have mod på at prøve igen- evt. ved at vise dem dit brev til BørneBrevkassen..?
Men jeg ved ikke, om der også er nogle andre voksne omkring dig, du måske kunne tale med? Jeg tror fx., det er vigtigt, at dine lærere bliver opmærksom på, hvordan du har det. Tror du, at du evt. sammen med dine forældre kan få fortalt dem, hvordan du har det?
Jeg kan godt forstå, den nye skole er stor og fremmed for dig, og måske skolepsykologen der arbejder der, også kunne være god for dig at tale med? Jeg ved, at psykologer er uddannet til at tale med mennesker om ting, der kan være lidt anderledes eller svære at forklare, så måske sådan en skolepsykolog ville have nemmere ved at forstå dig, end dine forældre?
(Det kan endda være at dine forældre måske kan hjælpe dig med at få kontakt til skolepsykologen? Jeg ved ikke om det er muligt for dig at fortælle dem, at du gerne vil tale med én om de tanker du har, og hvad du kan gøre ved dem? Nogle gange er det bare nemmere at tale med nogen man ikke kender, i stedet for ens egne forældre, måske du kunne sige det til dem?)

Det kan også være, at det måske kunne være en god ide, at du fik noget hjælp fra en anden professionel. Altså nogle voksne, der er uddannet til at hjælpe børn og unge, der har det lige som dig. For jeg ved desværre, at du ikke er den eneste, der har det så svært, og jeg ved, at der er nogle voksne, som har erfaring med at hjælpe unge som dig.

En måde man kan få hjælp på, er at kontakte kommunen og fortælle, hvordan man går og har det. På kommunen arbejder der socialrådgivere, der kun arbejder med børn og familier. Det er deres job at hjælpe samt støtte børn og unge, der har det svært.
Jeg ved ikke, om du måske kunne fortælle dine forældre, at du ikke kan gå rundt og have det sådan, og at du har hørt, at man nogen gange kan få hjælp på kommunen? Eller hvis du har modet på det, kan du evt. ringe direkte til kommunen og bede om at tale med en socialrådgiver, der arbejder med børn og familier.
Jeg ved godt, at det kan være rigtigt svært, så måske der er en voksen, du kender, der kan hjælpe dig? Jeg ved, at de fleste lærere ved, hvem de skal ringe til (eller i al fald kan finde ud af det), hvis de finder ud af, at der er et barn eller en ung, der har brug for hjælp! Derfor tænker jeg endnu engang, om du mon kunne prøve at tale med en lærer om, hvordan du går og har det?

Når man får kontakt til kommune, beder de forældrene komme til en samtale, for at finde ud af hvordan kommunen kan hjælpe dig, eller om det måske er nogle andre, der kan hjælpe dig? Det kan også være, at der er en, der gerne vil tale med dig, for at få et bedre billede af, hvordan du kan hjælpes.
Det kan godt nok være rigtig svært som barn eller ung at fortælle en, man ikke kender om, hvordan man har det… Derfor har du mulighed for at tage en bisidder med. En bisidder er en voksen, der skal støtte dig i at fortælle om, hvordan du har det, og hjælpe dig i kontakten med kommunen, så du er sikker på, at der bliver lyttet til det, du siger. Det kan evt. være en voksen, som du kender og stoler på, eller det kan måske være en fra Børns Vilkårs bisidderkorps, du kan læse mere om bisidderkorpset her >>

Jeg håber virkeligt, at du kan bruge mine svar, og at du får noget hjælp og finder én du føler kan forstå dig.. Hvis ikke jeg har fået svaret rigtigt på alle dine tanker, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive på BørneChatten.. Nogen gange er det nemmere at forklare, når man kan stille spørgsmål og give svar.. Begge steder sidder der voksne, der er klar til at give råd og vejledning.

Mange venlige hilsner
BørneBrevkassen

Bange for sygdom.

Psykolog

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her