EN KAMP AT SKULLE AFSTED
Jeg har en ordning der hedder, at jeg er hjemme hos min far hver anden weekend og resten af tiden bor jeg hos min mor. Jeg skal også være hos min far 3 uger i sommerferien.
Jeg kan bedst bare lide at være derhjemme hos min mor og hver gang jeg skal hjem til min far er det en kamp at skulle afsted. Jeg bryder mig heller ikke særlig meget om min fars kone og de har 2 små børn sammen. Når jeg er derhjemme er alt på deres præmisser og jeg føler mig overhovedet ikke særlig tilpas eller hjemme. Jeg kan dog rigtig godt lide min far, så det er jo ikke fordi jeg ikke vil se ham mere. Det er bare lidt for meget med 3 uger i sommerferien og hver anden weekend. Jeg er bange for at gøre ham skuffet nu da jeg er 16 år. Hvad kan jeg gøre/hvordan får jeg det bedst fortalt til ham?
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!