Efterskole frygt
Hej brevkasse.
Jeg går med det her problem som måske virker lille for andre, men det går mig faktisk rigtig meget på.
Jeg er så heldig at jeg skal på efterskole i 9. Klasse her efter sommerferien. Jeg glæder mig selfølgelig til at komme væk hjemmefra og prøve at være på egen hånd.
Men jeg er også rigtig rigtig bange! Jeg er virkelig bange for at jeg ikke kan lide mine værelseskammerater, eller at de ikke kan lide mig. Hvad nu hvis at jeg ikke kan få nogen venner? Jeg er en meget genert pige, og de veninder jeg har nu, har jeg kendt siden børnehaven. Så det bliver virkelig svært at skulle prøve at møde nye.
Jeg er også meget nervøs for det boglige..jeg er forholdsvis dygtig i skolen hjemme, men det er fordi mine lærere kan se det på mine skriftlige afleveringer, og min efterskole satser meget på det mundtlige. Når jeg er så stille, hvad gør jeg så? Jeg er lidt af en perfektionist, så jeg hader at lave fejl.
Jeg skal gå på en håndboldlinje, og de andre er på et meget højere niveau end mig! Jeg har været til nogle fællestræninger, og de andre var langt bedre end mig. Jeg er bange for at trænerne ikke kan lide mig, fordi jeg ikke kan følge helt med. Og hvad med spillerne? De synes jo bare jeg er træls at spille med hvis jeg ikke kan finde ud af det…
Håber i vil hjælpe..
Hilsen en fortvivlet pige.