Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efteraber

Vi er 2 piger på 10 år.

En pige fra vores klasse efteraber os og det har vi det ikke så godt med. Hun mobber os også lidt.

Vi har haft nogle dårlige tider og mange problemer og vi ved ikke hvad vi skal sige og gøre for at få hende til at stoppe.

Vi tør nemlig ikke sige hende imod.

Hun truer os også rigtig tit og det gør os bange.

KH De 2 piger

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære I 2 piger på 10 år

Det er godt, at I har skrevet her. Det er da rigtig irriterende, at hende pigen aber efter og mobber.

Jeg kan godt forstå, at I ikke ved, hvad I skal sige til hende. Men det er vigtigt, at hun får at vide, at det ikke er i orden.

Jeg vil foreslå, at I snakker med en lærer, om hvad det er der sker. Måske kan jeres lærer hjælpe med nogle ideer til, hvad I kan sige. Eller det kunne være en god idé, hvis jeres lærer hjælper jer alle tre med at snakke om, hvad I hver især oplever. Og hvad I kan gøre for at få det bedre sammen.

Måske vil hun rigtig gerne venner med jer, men ikke helt ved hvordan man gør? Nogle gange kommer man til, at være streng og irriterende, når man faktisk bare gerne vil være med i et fællesskab. 

I kan også prøve, at snakke med jeres forældre om, hvad hun gør og hvordan I har det med det. 

Jeg tror, at jeres lærer kan være en stor hjælp for jer. Det er slet ikke iorden, at hun nogle gange truer jer og at I er bange. Så jeg håber I kan få en god snak med jeres lærer.

Held og lykke

BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat