Efter fulgt

Kære pige på 12 år

Det er tydeligt at mærke, at du stadig ikke føler dig tryg i forhold til drengen. Det lyder til, at du har forsøgt at lytte til dine grænser, fordi du var så modig at fortælle om episoden på trappen til nogle veninder, der hjalp dig med at sige det til jeres lærer. Super godt, for man skal aldrig acceptere, at der er nogen, der overtræder ens grænser, og det gjorde han. 

Du skriver, at han lovede, at han ikke vil gøre noget lignende igen, og derfor synes jeg, at det er så vigtigt, at du igen får sagt, at du stadig ikke føler dig tryg, for hvis du ikke får det sagt højt, vil de voksne formentlig tro, at der ikke længere er et problem, og det er jo ikke rigtigt. Faktisk er det helt naturligt, at man kan føle sig "påvirket" i lang tid, især hvis man ikke har haft mulighed for at få talt ud om episoden/episoderne.

Der er flere ting, som du kan overveje at gøre, hvis du har mod på det. For det første kan jeg forstå, at din stedfar har forsøgt at hjælpe dig ved at lave et hul i hækken, hvilket måske virker som en god ide, men desværre lyder det ikke til, at det har løst problemet på sigt, for det er ikke dig, der skal gemme dig væk. Man skal kunne gå frit rundt på sin egen vej uden at være bange.  

Derfor foreslår jeg, at du fx tager en snak med din lærer igen, der måske kan hjælpe dig med at få talt med drengen. Han skal med andre ord have at vide, hvordan du har det, for det er slet ikke sikkert, han ved, hvordan hans opførsel påvirker dig. Derudover vil det måske også være rart for dig, hvis du får mulighed for at sige det direkte til ham og samtidig også hører, hvad han har at sige. Man kalder metoden for mægling, og det kan være en rigtig fin måde at finde en ”løsning”, som I begge kan overholde. Men det kræver, at der er en voksen, fx en af lærerne, der kan hjælpe jer med at arrangere mødet og afholde det (læreren vil også være med under mødet). Mon det er noget, du har mod på?

Hvis ikke, kan du jo starte med at fortælle det, både til din lærer og hjemme, og så sammen med de voksne finde ud af, hvad og hvordan I sammen kan sørge for, at du igen kan føle dig tryg. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at du husker, at det er en menneskeret at kunne føle sig tryg (både derhjemme, på skolen og i offentligheden), og derfor er det så vigtigt, at du lytter til dig selv og gør noget, så tingene kan blive anderledes.

Hvis du har brug for det, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen