Brev

Efter fulgt

Jeg er en pige på 12 år som går i 6 klasse. jeg er blevet efterfulgt af en dreng i Ca. 4 år ||

han er Ca. 4 år ældre end mig og går i 9 klasse på samme skole som mig. vi bor på sammen vej jeg bor for enden af vejen og han bor i midten.

hans bror går i samme klasse som min bror og derfor har både ham og hans bror været hjemme hos os flere gange || i starten spurgte han bare om jeg ikke ville mødes efter skole eller i frikvarterene et sted, jeg har svaret nej hver gang.

Men for et halvt år siden var jeg på vej op til undervisning sammen med en af mine Bedste veninder (hun gik forets) jeg skulle gå igennem en dobbelt dør da jeg skulle til at gå igennem døren kom han gående igennem den samme tid som mig.

han dukkede sig ned og tog mig på røven og derefter løb. jeg blev mega mange og turde ikke sige det til den lærer jeg havde, jeg sagde det til nogle pigerne i min klasse og de var meget chokeret over det.

i slutningen af dagen var der nogle af mine veninder der sagde til min lære at jeg lige skulle sige noget til hende. jeg prøvede og sige det der var sket. Jeg begyndte bare at græde og ryste. nogle af dem der var i kassen havde fået det at vide og sagde det til hende.

dagen efter gik hun op og snakkede med hans klasse lærer som snakkede med ham om det hans klasse lærer skrev til hans forældre, hans forældre tog en snak med ham hvor at han lovede ikke at gøre det igen.

Men efter det har han fulgt efter mig 3 gange når jeg har gået med min hund. jeg er begyndt at lige så snart jeg bare ser ham eller høre ham begynder jeg at kold svede, ryste og græde.

min bonus far har lavt et hul i vores hæk så at jeg slipper for at gå ned af vejen så han ikke ser mig.

har det virkelig svært med det

Pige, 12 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det er tydeligt at mærke, at du stadig ikke føler dig tryg i forhold til drengen. Det lyder til, at du har forsøgt at lytte til dine grænser, fordi du var så modig at fortælle om episoden på trappen til nogle veninder, der hjalp dig med at sige det til jeres lærer. Super godt, for man skal aldrig acceptere, at der er nogen, der overtræder ens grænser, og det gjorde han.

Du skriver, at han lovede, at han ikke vil gøre noget lignende igen, og derfor synes jeg, at det er så vigtigt, at du igen får sagt, at du stadig ikke føler dig tryg, for hvis du ikke får det sagt højt, vil de voksne formentlig tro, at der ikke længere er et problem, og det er jo ikke rigtigt. Faktisk er det helt naturligt, at man kan føle sig "påvirket" i lang tid, især hvis man ikke har haft mulighed for at få talt ud om episoden/episoderne.

Der er flere ting, som du kan overveje at gøre, hvis du har mod på det. For det første kan jeg forstå, at din stedfar har forsøgt at hjælpe dig ved at lave et hul i hækken, hvilket måske virker som en god ide, men desværre lyder det ikke til, at det har løst problemet på sigt, for det er ikke dig, der skal gemme dig væk. Man skal kunne gå frit rundt på sin egen vej uden at være bange.

Derfor foreslår jeg, at du fx tager en snak med din lærer igen, der måske kan hjælpe dig med at få talt med drengen. Han skal med andre ord have at vide, hvordan du har det, for det er slet ikke sikkert, han ved, hvordan hans opførsel påvirker dig. Derudover vil det måske også være rart for dig, hvis du får mulighed for at sige det direkte til ham og samtidig også hører, hvad han har at sige. Man kalder metoden for mægling, og det kan være en rigtig fin måde at finde en ”løsning”, som I begge kan overholde. Men det kræver, at der er en voksen, fx en af lærerne, der kan hjælpe jer med at arrangere mødet og afholde det (læreren vil også være med under mødet). Mon det er noget, du har mod på?

Hvis ikke, kan du jo starte med at fortælle det, både til din lærer og hjemme, og så sammen med de voksne finde ud af, hvad og hvordan I sammen kan sørge for, at du igen kan føle dig tryg. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at du husker, at det er en menneskeret at kunne føle sig tryg (både derhjemme, på skolen og i offentligheden), og derfor er det så vigtigt, at du lytter til dig selv og gør noget, så tingene kan blive anderledes.

Hvis du har brug for det, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116111.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen

Makeup

Krig

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her