Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Døden

Hej

jeg er en dreng på 13 år. Jeg har enlig ikke prøvet det her for fordi jeg trodede i kunne hjælpe men nu prøver jeg;).

Jeg er en meget følsom person, så mange gange tænker jeg på når jeg dør og det er forfærdeligt.

Mine forældre siger bare at der er lang tid endnu men det ved jeg jo godt men jeg kan bare stoppe at tænke på at mit liv bare stopper.

Mange gange begynder jeg også at græde.

Jeg håber virkelig i kan komme med nogle gode råd/fifs

Tak for jeres tid 🙂

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 13. 

Hvor er det dejligt, at du skriver herind. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt som jeg kan. 

Der er mange børn, unge og voksne som er følsomme mennesker. Jeg synes ikke, at du skal se det som noget negativt, men derimod som en positiv egenskab. Følsomheden skal selvfølgelig ikke tage overhånd. Du skal lære at bruge den til noget positivt. Det er noget man lærer jo ældre man bliver.

Det er selvfølgelig lidt et træls svar. Men den første ting som du kan øve dig på, er at se følsomheden som noget positivt. Når man er følsom, kan man tit mærke om andre mennesker er kede af det. Og det er jo en god egenskab at kunne vise omsorg overfor sine venner og familie. 

Du er slet ikke den eneste, der tænker meget på døden. Det er der mange børn der gør. Døden er mærkelig at tænke på. Der er faktisk heller ikke rigtig nogen, der kan give os svar på alle de spørgsmål vi har. Gør det ondt? Hvordan skal jeg dø? Hvor kommer jeg hen, efter jeg er blevet begravet? Er jeg så bare væk? Og hvor er væk henne? Der er tonsvis af spørgsmål om døden og man kan blive helt rundtosset af dem. Især fordi vi ikke kender svarerne. 

Næste gang du tænke på døden, så prøv at skriv dine tanker ned. Enten på papir eller på computeren. Når du har skrevet dine tanker ned, så prøv at fortæl dig selv, at nu er tankerne kommet ud af dit hoved og ned på papiret. Du har accepteret, at du har tankerne, men nu er de på papiret. Så nu skal dine tanker, prøve at handle om at have det sjovt med din familie og venner. Det er ikke sikkert, at det virker og du skal nok også prøve det nogen gange. 

Hvis det ikke virker og det påvirker din dag meget, så synes jeg, at du skal snakke med dine forældre igen. Du kan fortælle dem, at du har prøvet at skrive herind og du har prøvet at gøre som de (dine forældre) siger, men intet har hjulpet. Du kan også sige, at du ikke har lyst til at have de her tanker mere. Du kunne måske sammen med dine forældre komme til lægen. Jeg tror ikke. at du er syg, men måske lægen kender nogle, som kan hjælpe dig. Det kan måske være en psykolog, der kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre, når du får de her tanker om døden. Men lægen ved meget bedre end mig, hvem der kan hjælpe dig bedst. 

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig lidt. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat