Døden.
Jeg er en pige på 14 år, som oplevede en meget skræmmende episode for ca. 2 og en halv måned siden.
Det var næsten midnat, og jeg kunne ikke rigtigt sove. Da jeg var på grænsen til at falde i søvn, blev jeg lysvågen, og satte mig med det samme op i min seng. Det gik pludseligt op for mig, at jeg en dag skal dø, og at jeg måske en dag kommer til at leve uden min familie.
Jeg kunne slet ikke forholde mig til tanken, og blev rigtig bange. Det var som om at tanken havde sat sig fast i min hjerne. Jeg kunne slet ikke tænke på andet. Jeg tænkte på, hvad der ville ske med mig efter døden, og hvad med min familie, og hvordan skal jeg egentlig taget dø. Jeg græd, og jeg var så bange.
Jeg har ikke fortalt mine forældre om det, da jeg ikke vil gøre dem bekymrede. Efter episoden følte jeg mig overhovedet ikke som mig selv. Jeg var bange, og jeg kunne ikke slippe af med tankerne omkring døden. Det går bedre nu, og jeg har ikke oplevet det efterfølgende, men nogengange slår tanken mig.
Jeg har haft lignende episoder, da jeg var lille. Jeg kunne lige pludselig begynde at græde, fordi jeg tænkte på, at der kommer en dag, hvor jeg ikke er her mere. Og jeg blev bange og ked af det, for hvordan jeg ville dø, hvad ville der ske med mig, og jeg kommer jeg nogensinde til at se min familie igen, når de dør.
Kan I måske give mig nogle gode råd, og hvad er grunden til alle de her tanker om døden? Og hvad er grunden til, at jeg ligepludselig blev lysvågen og med ét satte mig op i min seng (jeg husker det som en ufrivillig handling. Altså det føles lige i det sekund, som om at jeg ikke selv styrede min krop). Kan det være dødsangst?
Hilsen pigen der har brug for hjælp!