Døden

Kære pige på 12 år,

Tak for dit brev. Du skriver i dit brev om dine tanker og stiller nogle vigtige og meget svære spørgsmål. Jeg vil prøve at fokusere på det, som jeg tænker er vigtigst for dig. Det håber jeg er okay.

Jeg kan læse i dit brev, at du har tanker om døden, universet, sociale medier, jordens klima og din egen frygt. En masse ting. For at gøre det lidt lettere for dig, har jeg prøvet at stille det op i rækkefølge. Måske kan du på den måde bedre få overblik over dine tanker, når du læser mit svar.

Døden er et meget stort emne. Mennesker har altid interesseret sig for, hvad der mon sker, når vi dør. For eksempel er der nogle mennesker som tror på, at vi kommer i himlen og lever videre oppe bag skyerne. Andre tror på, at vi bliver genfødt i en ny krop.

Det handler måske om at finde sin egen tro på, hvad der sker på den anden side. Der er derfor heller ikke noget rigtigt og forkert svar på, hvad du selv tænker. Kan du komme i tanke om en måde, som du oplever er rar?

Måske har du også en god ven, eller en sød voksen, som du kan tale med om døden. På den måde kan du måske blive inspireret til at tænke døden på en måde, som ikke gør dig bange. Kan du komme i tanke om nogle voksne, som du kan tale med?

Du spørger også i dit brev, om universet forsvinder på et tidspunkt. Det er faktisk meget svært at forestille sig. Universet rigtig rigtig rigtig gammelt. For mange år siden fandtes der for eksempel dinosaurusser. På et tidspunkt udviklede menneskerne sig og i dag, kan vi køre rundt i biler, spille spil på vores Iphone og vi kan gå i skole. På den måde er det helt nturligt, at verden og universet udvikler sig.

Kan du forestille dig, hvordan verden ser ud om 100 år? Det kunne for eksempel være, at vi ikke cykler om 100 år. I stedet kører måske vi alle sammen i bil eller i bus. Eller måske spiser vi ikke kød længere. I stedet kan det være at vi kun spiser salat, ris og kartofler. Hvordan mon du tror, at verden ser ud om 100 år? Måske det også kan være lidt sjovt at tænke sådanne tanker.

Du skriver også i dit brev, at du har læst på de sociale medier, at vi kun har 7 år til at redde jordens klima. Måske er det ikke helt så simpelt. At redde klimaet svarer til, at vi skal udregne et meget svært regnestykke i skolen. Heldigvis er det de voksnes ansvar, at regne det rigtigt ud.

Rigtig mange mennesker arbejder nemlig på at redde klimaet hver dag. På den måde kan du og jeg leve her på jorden i fremtiden. Man kan også gøre ting selv for at hjælpe på regnestykket. For eksempel kan vi sortere vores skrald, spiser lidt mindre kød og køre lidt mindre i bil.

Alt dette hjælper på, at vi ikke belaster jorden særlig meget. Måske kan du snakke med dine forældre om, hvordan I sammen hjemme hos din familie kan hjælpe jorden med at eksisterer mange år endnu. Hvad tænker du om det? Du kunne for eksempel også snakke med din lærer, om det er muligt at I kan arbejde med klimaforandringer i skolen. På den måde kan du lære alt muligt om, hvordan vi redder jordens klima. Har du mod på at snakke med din lærer om det?

Som jeg skrev til at begynde med, skriver du om mange store og svære tanker. Når man har sådanne tanker kan man nemt komme til at tænke, at man er alene med dem eller at det er ens eget ansvar at finde svar på det hele. Men måske det i virkeligheden er et alt for stort pres at lægge på dine egne skuldre. Tænk bare over, hvor mange, der har søgt den slags svar i religion og videnskab. Måske netop fordi, at de ikke selv kunne finde svarene i sig selv.

Det bedste råd jeg kan give dig er derfor også at turde tale med andre om dine bekymringer. Det kan være dine forældre, en god ven eller måske din lærer. De vil helt sikkert kende til at tænke over døden og universet.

Når vi taler med andre om vores bekymringer, hjælper det os ofte til at få det bedre. Det er fordi, det hjælper at sige vores tanker højt. På den måde kan andre hjælpe med at bære på dem.

Jeg håber meget, at mit brev kan hjælpe dig lidt videre og måske give lidt ro i maven. Hvis du har lyst og brug for at tale med os, er du altid velkommen til at ringe til os på telefonnummeret 116111. Vi vil altid gerne høre dine tanker. Hvis vi hjælper hinanden, kan vi måske finde svar på nogle af dine spørgsmål.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen