Deprimeret ?

Kære pige på 14 år.

Det er så godt, at du er opmærksom på, at du har brug for hjælp. Du fortæller, at du plejer at være den, der hjælper andre. Det er en rigtig god egenskab at have. Men alle mennesker har en grænse for, hvor meget de kan rumme af andres smerte. Især hvis man selv ikke har det så godt.

Lige nu kan du mærke, at du faktisk har nået den grænse. Det er godt, at du lytter til det. Og selv om det kan være svært, må du nu begynde, at passe på dig selv. 

Dine forældre ved allerede, at du ikke har det godt. Jeg vil derfor foreslå, at du hurtigst muligt går til din læge sammen med en af dine forældre. Det er nemlig lægen, der kan vurdere, om du har en depression. Hvis du har det, er det vigtigt, at du kommer i behandling for den. 

Efter besøget hos lægen vil jeg foreslå, at du og dine forældre får snakket med dine lærere om, hvordan du har det. Så kan I i fællesskab finde ud af, hvordan skolen bedst kan støtte dig.

Samtidig vil det også være en god ide, at du og dine forældre får talt med dine veninder om, hvordan du har det. Du er nemlig kommet til at tage alt for stort ansvar for at hjælpe dem. Men det ansvar er der nogle voksne, der skal tage. Derfor kan dine forældre måske tage en snak med dine veninders forældre eller lærere, så de kan tage over og hjælpe i stedet for, at du gør det. 

Jeg ved, at man nemt kan få dårlig samvittighed, når man pludselig ikke hjælper sine veninder så meget, som man gerne ville. Det er en helt naturlig reaktion at få, når man er vant til at være den, der hjælper. Men du skal ikke have have dårlig samvittighed. Det er vigtigt, at du passer på dig selv. Det er faktisk nødvendigt for at kunne hjælpe andre. For som du jo selv kan mærke, så har du snart ikke mere at give andre. 

Den dårlige samvittighed er en følelse, man kan lære at få til at fylde mindre. Det gør man ved at øve på ikke at handle på den, når den dukker op. Samtidig kan den blive mindre, hvis man får talt om den. Derfor vil jeg råde dig til at fortælle dine veninder, hvordan du har det. Eller skrive det til dem i et brev. Fortæl, at du gennem noget tid har haft det skidt. Og at du derfor ikke rigtig kan være der for dem, selvom du holder så meget af dem og gerne ville. Jeg tror, dine veninder vil være forstående overfor sådan en besked. 

Det er så godt, at du har modstået trangen til at skade dig selv, og at du beder om hjælp i stedet for. Det er nemlig første skridt til at få det bedre. Og det viser en styrke hos dig. Jeg håber for dig, at du snart får det bedre. 

Mange gode tanker fra BørneTelefonen