Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

De så mit ansigt

Hej, jeg er i et lille problem..

Jeg var i gang med at livestreame, og jeg havde en maske på fordi jeg ikke ville have at folk kunne se mit ansigt. Og da jeg sluttede livestreamen klikkede jeg på det forkerte så den stoppede ikke, jeg viste ikke at den ikke sotppede så jeg tog masken af og alle dem så der så livestreamen lavede sjov af mig. Jeg skyndte mig at stoppe livestreamen, og jeg slettede min bruger.

Jeg er bange og vil bare gerne dø. Jeg har så ondt i maven, det føltes som om at jeg skal kaste op. Jeg hader migselv og det er altsammen min egen skyld jeg skulle være mere forsigtig. Jeg fucking hader migselv.

Jeg vil bare græde og gå i seng.

Jeg vil ikke fortælle mine forældre det fordi at det er mit eget problem. Jeg er meget bange og jeg hader det.. Jeg er så fucking bange.

Hvad skal jeg gøre??

13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årig

Tak for dit brev. Og tak for, at du har vist det store mod det må have krævet for dig at skrive herind. Jeg kan godt forstå, at du synes, det var en ubehagelig oplevelse. Og jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvordan du kan få det bedre.

Men først vil jeg gerne sige til dig, at der ikke er nogen som helst grund til, at du skal hade dig selv. Når man er ung, er det helt naturligt at man vil prøve nogle ting – også at livestreame. Og det er også en helt almindelig fejl, at man kommer til at tro, at man har sluttet streamingen.

Du fortæller ikke i dit brev, hvad der skete på din livestreaming. Måske viste du noget? Måske fortalte du om noget? Det er selvfølgelig altid vigtigt at tænke over, hvad man ligger op og hvem der kan se det. Når jeg læser dit brev, virker det også som om, du har gjort dig gode overvejelser om det – og det synes jeg også, du skal fortsætte med at gøre.

Du fortæller, at det var vigtigt for dig ikke at vise dit ansigt. Derfor er det ikke rart for dig, når det alligevel sker ved en fejl. Og det er heller ikke rart, at andre laver sjov med ens fejl. Men jeg kan forestille mig, at dem, der så livestreamingen sikkert allerede har glemt alt om det? Sådan noget fylder nemlig oftest mest for den, det sker for.

Det var fornuftigt af dig, at du valgte at slette din bruger. På den måde kommer du nemlig ud af det – og dem, der måske har set dit ansigt, kan ikke kontakte dig.

Du skriver du er bange, meget bange? Jeg bliver nysgerrig på, hvad det mon er du er bange for? At dem, der har set hvem du er vil tage kontakt til dig? At de vil grine af dig? At de vil sprede rygter? Eller måske noget helt andet? Du har gjort det rigtige, ved at slette din profil og jeg håber ikke du hører mere fra nogen der har set det. Vi laver alle fejl i livet og det lærer vi af. Hvis der ligger mere bag din følelse af at være bange, så ring til os på BørneTelefonen. Her sidder søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe dig til at få det bedre.

Du skriver i dit brev, at du ikke vil fortælle om det til dine forældre. Men jeg synes alligevel, at du skal overveje at fortælle det til dine forældre eller en anden voksen, du stoler på. Og det synes jeg, fordi det er vigtigt, at du ikke går alene med dine tanker og bekymringer. Du har vist mod ved at skrive til os. Dette mod håber jeg du også vil bruge til at få en snak med en voksen tæt på dig. Husk på voksne har også lavet fejl i deres liv, så de kender godt til det.

Hvis du ikke synes, du har lyst til at snakke med dine forældre om det, kunne du måske snakke med en af de andre voksne fra familien? Eller måske en af dine lærere i skolen? Hvis der er en voksen omkring dig, der ved, hvordan du har det, kan han eller hun nemlig trøste dig, hvis du bliver ked af det. Eller snakke med dig, hvis du får brug for at snakke.

Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat