Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutting

Jeg har et stort problem der handler om noget med cutte.

Min ven cutter og fik mig til at cutte og nu vil min ven hele tiden cutte med mig. Har ikke lyst og sidste gang sagde han jeg skulle cutte mig på min blodåre.

HJÆLP!

Pige, 8 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 8 år

Det er rigtig synd for din ven, at han er begyndt at cutte.
Ved du mon, hvorfor han gør det?

Det er selvfølgelig ikke noget, du skal være med til. Derfor er det rigtig godt, at du beder om hjælp.

Det er meget vigtigt, at du får talt med en voksen om det, så både du og din ven kan få hjælp

Mon ikke din ven også har brug for en voksen at tale med?

Hvis han går på din skole, vil jeg foreslå, at du taler med din klasselærer eller en anden voksen på skolen.
Det kan også være en voksen på fritidshjemmet, hvis I går sammen der. Eller det kan være en træner, hvis I går til sport sammen.

Hvis det er én, du leger med derhjemme, synes jeg, at du skal fortælle det til dine forældre, så kan de hjælpe.
Det synes jeg, at du skal gøre uanset hvad, for det rigtig vigtigt, at de hjælper dig med at sige fra, når der er noget, du ikke har lyst til.

Jeg håber, at du siger fra overfor din ven. Og du får hjælp fra de voksne, så cutttingen stopper hos dig og din ven.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat