Cosplay og sport

Kære pige på 14 år

Der er ikke noget galt i, at du gerne vil lave cosplay. Men jeg kan godt forstå, du er i tvivl om, hvordan du skal få sagt til dine forældre, når du oplever, at din far ofte råber af dig, og bliver sur på dig.

Det lyder rigtigt hyggeligt, at du har en fælles interesse med din familie. Jeg kan forestille mig, I har haft mange gode oplevelser sammen med det.

Når jeg læser dit brev fornemmer jeg, at du faktisk godt ved, hvad du selv har lyst til. Men at din frygt for din families reaktion gør, at du ikke tør stå ved det. Er det mon rigtigt ramt?

Du skriver, du er bange for at skuffe din familie, fordi de har lagt meget tid og penge i din sport. Det er en hel normal frygt at have, når man har dyrket sport på eliteplan i længere tid, men pludselig har mistet lysten til det. Jeg håber, at du har haft glæde af sporten indtil nu? Hvis du har det, tænker jeg derfor ikke, du skal se det som spildte penge. Intet af det, der giver os glæde, er spildt.

Du skriver, at du har flere venner der laver cosplay. Har du mon prøvet at være med til det en dag? Det lyder som om, det kunne være sjovt for dig at prøve, og mærke efter om det er noget for dig. Så er det måske også lidt nemmere at fortælle til dine forældre. Hvad tænker du om det?

Det er heller ikke sikkert, at cosplay behøver udelukke orienteringsløb. Hvis du stadig har lyst til at lave dyrke orienteringsløb, kan du måske gøre begge ting? Så kan du lave en smule af hvert. Kunne du have lyst til det? Uanset hvad, så tænker jeg, det er vigtigt, du lytter til dig selv, og mærker efter hvad du selv har lyst til.

Når du skriver, du er bange for din fars reaktion, tænker jeg, du kan starte med at tale med din mor. Tror du, hun vil være mere forstående? Det kan også være, du kan tale med dine søskende om det. Det er vigtigt, du er ærlig. På den måde kan de nemlig hjælpe dig bedst.

Ved din mor godt, at du er bange for din far og hans reaktioner? Jeg kan godt forstå, det er ubehageligt for dig at blive råbt af. Jeg tænker derfor, det kan være rigtigt rart for dig at få snakket med nogen om det. Hvis ikke du har lyst til at snakke med din mor, kan du også altid hive fat i din lærer, eller en anden voksen, du føler dig tryg ved. Kan du komme i tanke om en, du har lyst til at tale med?

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du flere gange skriver ordet: normalt. Hvad betyder det mon for dig, at være normal? Er det noget, du tænker meget over? Jeg synes ikke der er noget over dig, der virker unormalt. Det er vigtigt at huske på, der ikke er én rigtig måde at være på. Vi har alle forskellige personligheder, familier, interesser og seksualiteter. Og dét er helt normalt. Der skal være plads til forskellighed.

Jeg håber, du kunne bruge mit svar. Hvis du gerne vil tale mere med os, er du altid velkommen til at skrive igen, eller ringe til os på telefonnummeret 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen