Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Corona svært

Hej

Jeg har det rigtig svært i disse tider

Jeg kan fks ikke få mig selv til at røre mine skole bøger og bare generalt alt det har været eller rørt ting fra min skole og jeg vasker hænder i flere minutter rigtig grundigt og hele tiden

Jeg langsomt forbi de ting som jeg ikke kan få mig selv til røre

Håber i kan hjælpe eller give et tip

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 11 år

Hvor er vi bare glade for, du skriver til os og fortæller, hvordan du har det. Jeg kan godt forstå, du oplever det hele som meget svært lige nu.

Stærkt gået at du har mod på at skrive herind og bede om ideer til, hvordan du kan få det bedre. Du har jo sådan set allerede taget første skridt ved at sætte ord på dit problem. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig videre.

Du beskriver din situation meget fint, når du fortæller, hvor svært det er at røre skoleting. Du forklarer også, du vasker hænder hele tiden og rigtig grundigt.

Jeg tænker, du måske lige nu synes, det er virkelig hårdt at gå derhjemme pga. Coronavirus? Jeg ved ikke, om du samtidigt oplever, der bliver stillet alt for høje krav fra skolen, som du skal have styr på?

Coronavirus kan godt virke meget skræmmende. Mange børn og unge synes ligesom dig, at deres liv lige nu er meget uoverskueligt med nedlukning og hjemmeskole.

Jeg tænker, at din konstante og grundige håndvask måske kan hænge sammen med en frygt for Corona-smitte? Måske du forsøger at få styr på situationen også? Jeg ved ikke, om du kan genkende noget af det, jeg spørger om.

Det er sejt af dig, du kan sætte ord på, hvordan du langsomt går forbi dine skoleting. Det kan lyde som om, de skoleting gør dig lidt bange? Jeg ved ikke hvor længe, du har haft det sådan.

Jeg er lidt nysgerrig på, om du mon har snakket med din mor og far om, hvordan du har det?  Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis du nu fortalte det til dine forældre, behøvede du jo ikke gå forbi skoletingene alene.

I kunne måske gå forbi  dine skolebøger stille og roligt sammen? Måske ville I opdage, at skoletingene slet ikke er så farlige, som de måske føles?

Kunne det være en idé, at du efter aftensmad en aften viste dine forældre dit brev til mig og mit svar til dig? Så kan I snakke ud fra det.

Min ide er, at du starter stille ud. Sammen med din mor eller far, eller en anden hjælper, nærmer du dig dine skoleting igen. I kan åbne dit penalhus og spidse en blyant eller bladre i en skolebog sammen. Et skridt ad gangen. Det er en god ide at starte stille ud. Gad vide hvad du tænker om det?

Du skal vide, der er mange børn, der har det på samme måde som dig. Coronavirus har lukket skolerne ned. Det har betydet, at mange børn og unge bliver forskrækkede og føler sig alene.

En del børn oplever, de på en måde falder ned i et sort hul, hvor de føler sig bange og alene. Mange børn og unge synes, det er svært at sige det højt til andre. Måske er det også sådan, du lige nu går og har det?

Du kan læse mere om, hvad Coronavirus har betydet for mange børn og unge på BørneTelefonens hjemmeside.

Det hjælper mange børn og unge at sige det højt til andre.

Nu vil jeg forsøge at komme med nogle ideer til, som du måske har lyst til at afprøve.

  1. Jeg ved godt, det her kan være svært at tale om. I dit brev til os beskriver du din situation virkelig flot. Du fortæller også i dit brev, hvad ønsker hjælp til. Min ide går ud på, at du viser dit brev og mit svar til en person, som du har tillid til. Brevet kan være grundlag for en god snak, der kan hjælpe dig videre.
  2. Du kan også vælge at tage fat i din yndlingslærer i skolen. Du kan spørge, om læreren har tid til at tage en snak med dig, f.eks. over computeren. Du kan f.eks. sige; “Jeg vil gerne tale med dig, fordi jeg har det rigtig svært pga. Corona-isolation. Jeg har svært ved at røre mine skoleting, og jeg vasker hele tiden hænder. Jeg vil gerne have det bedre”. På den måde kan du hjælpe din lærer bedre kan støtte dig, så du ikke føler dig alene. Måske har læreren nogle tips til, hvad I kan gøre, så du får det bedre.
  3. Måske kan det hjælpe dig, hvis du stille og roligt skabte mere kontakt til andre. Måske kender du nogen fra en fritidsaktivitet, du kan kontakte. Eller kan det tænkes, der er en kammerat  i din klasse, du kan snakke med? Du kan måske sende en Snap til en ven af dit yndlingsslik eller måske et måltid, du skal spise?  Ved at vise andre, du er interesseret, kan det være, de også får øje på dig.  Måske kan du og en ven på et tidspunkt lave en aftale over facetime?

Jeg håber meget, at du kan bruge mine ideer til at komme videre. Du virker som en meget handlekraftig og fornuftig dreng, som jeg fornemmer gerne vil have hjælp til at få det bedre i en svær situation.

Jeg håber, mine tanker om det hele vil give dig mod og kraft til at sige det højt til nogen.

Du skal huske, du ikke er den eneste, der rammes af en tanke, og vupti starter en hel lavine af bekymringer. Det er ret normalt, for vi mennesker er skabt til at forestille os en masse ting. Men tanker er bare tanker. De må helst ikke styre hele dit liv.

Til sidst vil jeg ønske dig held og lykke med det hele. Du må meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111.

Vi vil gerne lytte til, hvad du end synes, der er vigtigt. Vi kan måske finde endnu flere råd, der kan hjælpe sig videre.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat