Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Brystkræft?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære brunette

Tak for dit brev. Jeg kan godt fornemme, at du er nervøs, så det var rigtig godt, at du skrev her til BørneTelefonen og fortalte om din bekymring. Jeg forstår godt, du er bekymret, når du selv har haft kræft så tæt inde på livet, da du mistede din far. Det gør mig ondt at høre.

Ud fra det, du beskriver, tænker jeg ikke, at du skal være så bekymret. Brystkræft er meget sjældent blandt børn og unge, og det lyder også som om, din læge ikke var bekymret i den retning. Hvor var det modigt af dig at blive undersøgt af lægen, da du begyndte at mærke "klumper" i brysterne - sejt gået. Det er der mange, der slet ikke tør.

Det er sådan, at når brysterne vokser, så kan de blive utroligt ømme. Det kan være lidt forskelligt, om de er ømme hele tiden eller bare i perioder, men det kan sagtens være sådan i mange år. De vokser jo over lang tid. Bryster består af et bulet væv af fedt, så derfor kan du mærke små "klumper" inde i brysterne, men det behøver ikke være kræftknuder. Det er sjældent, at en kræftknude i brystet føles øm, så det lyder ikke som om, det handler om brystkræft - men snarere at du vokser, og dine bryster udvikler sig.

Men det lyder alligevel som om, det ville være rart for dig at få snakket med lægen om det igen. Du kan sådan set godt ringe til lægen og få en tid, uden at din mor er med, men ville det ikke være rart, hvis hun var med? Der er ikke noget flovt i at bekymre sig, om alt er som det skal være. Hvis du har svært ved at finde på, hvordan du skal sige det til hende, kan du evt vise hende dit brev her i brevkassen, for det forklarer så fint, hvordan du har det - så behøver du ikke sige så meget...

En anden mulighed er, at du kan snakke med sundhedsplejersken på skolen. Hun ved en masse om kroppens udvikling, og hun kan både undersøge og og snakke med dig om dine bekymringer. Hun har som regel en fast træffetid på skolen hver uge, men det kan du spørge om på kontoret. Måske kender du hende i forvejen, men havde ikke tænkt på, at man også kunne bruge hende til den slags? Sådan er der i hvert fald mange, der tænker.

Hvis du kunne tænke dig at snakke lidt mere om det, før du går videre, kan du jo ringe her til BørneTelefonen på 116111 og snakke med en rådgiver om det. Rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge om ting, der kan være svære at snakke om, og det kan være en god måde at øve sig i at få det sagt.

Rigtig mange gode tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat