Brev

Brystkræft?

Hej.

Jeg er en pige på 14 år, som i det sidste lange stykke tid har haft et slags aflangt blåt mærke på mit ene bryst. Det er næsten en lille stribe.

Jeg er faktisk ret bange for at det kunne være brystkræft.

Håber i vil svare, da det fylder en del i min hverdag ligenu.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år

Hvor er det godt, at du skriver til os, når bekymringen over brystkræft fylder meget i din hverdag. Sådan skal du ikke have det.

Brystkræft er en sygdom, der stort set aldrig rammer unge kvinder. Og det er heldigvis en sygdom, som lægerne er blevet rigtig dygtige til at behandle.

Mange piger i puberteten oplever, at blodårerne på brysterne bliver mere tydelige, når brysterne vokser. Mon ikke det er det, du kan se som en blå stribe? Jeg tror ikke, du behøver være bekymret.

Alligevel synes jeg, du skal overveje at tale med fx din mor og så sammen med hende overveje, at få sundhedsplejersken på din skole eller din læge til at kigge på det. Der er jo ingen grund til, at du går rundt og er bekymret. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat