Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Brystkræft?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år!

Hvor er jeg virkelig glad for, at du skriver ind! Du skal ikke gå alene med din bekymring og dine tanker! Selv om du har det lidt stramt med at tale med andre om din krop, foreslår jeg, at du taler med din mor om din bekymring. Det gør jeg, fordi hun er din mor. Jeg er sikker på, hun holder af dig og vil hjælpe dig alt, hvad hun kan - og hun kan som kvinde forstå, hvad du taler om. Hvis du af forskellige grunde ikke kan tale med din mor, foreslår jeg, du finder en anden voksen (kvinde) at tale med om dette.

Formentlig er dét, du mærker, tegn på, at din krop - og dermed også dit bryst - er i gang med at udvikle sig fra en pigekrop til en ung kvindes krop. Bryster udvikler sig ikke nødvendigvis ens. Altså, hvad du mærker i det ene bryst, er måske ikke helt det samme som i det andet bryst - og det er stadig helt almindeligt.

Det er normalt at man af og til bliver utryg, på de ting, der sker med kroppen og så er det godt at få det undersøgt, så du igen kan blive tryg. Jeg vil derfor foreslår du taler med din læge eller sundhedsplejersken på din skole om din bekymring. De kan undersøge dig og fortælle dig om, hvad det er, du mærker i dit bryst. Alle, uanset alder, har gavn af at følges med en anden, når de skal tales om noget, som kan føles svært.Det gælder for børn. Det gælder for voksne. Jeg foreslår derfor, at du inviterer din mor (eller en anden voksen) til at følges med dig til lægen eller til sundhedsplejersken.

Brystkræft rammer almindeligvis kun voksne kvinder - men du skal ikke nøjes med, hvad jeg siger. Jeg er ikke læge. Din læge eller sundhedsplejersken på din skole vil kunne fortælle dig meget om din krops udvikling fra pigekrop til kvindekrop og om, hvad du mærker i dit bryst, kan være. Hvis du vil vide mere om, hvad andre piger tænker, kan du overveje at gå på opdagelse i Brevkassen hér. Masser af børn, både piger og drenge, er opmærksomme på deres krop og søger viden om, hvad dét, de mærker, drejer sig om. Ligesom dig.

Du er altid velkommen til at ringe til os på Børnetelefonen. Der sidder voksne parat til at lytte til dig og tale med dig om, hvad du tænker og hvad du måske kan gøre.

Jeg ønsker dig alt godt. Mange hilsner fra Børnetelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat