Bor i et gammelt børnehjem?!

Kære pige på 13

Tak for dit brev – det er godt at du reagerer, når du kan mærke at noget går dig på.

Jeg får fornemmelsen af, at du faktisk er enormt glad for den base, som din mor har lavet til jer i det hus, I bor i.
Samtidig fornemmer jeg også, at du enormt betænksom og derfor ikke ønsker at din mor skal tro, at du ikke er glad for bo i huset. Er det mon rigtigt?

Om man tror på ånder, på spøgelser, eller bare på at der er mere mellem himmel og jord – det er jo helt op til en selv. Nogen har aldrig oplevet noget ‘mystisk’, mens andre har – og måske netop derfor, begynder at tro på noget spirituelt. Det er der sådan set ikke noget galt med.

Det der er galt, er, at du føler dig overvåget og “utilpas i dit eget hjem”, som du skriver. Det går ikke.
Derfor tænker jeg også, at du og din søster er nødt til at tage en snak med din mor, om det I oplever derhjemme.

Måske din mor også har bemærket noget? Måske slet ikke? Men sørg for at indlede samtalen med at sige, at det er vigtigt hun ikke bare siger, at I er fjollede. For det kan man som voksen måske godt komme til at sige eller tro. Det kan man, fordi fantasien er stærkest, mens man er ung. Derfor kan mange voksne godt tænke, at det “nok bare er noget, man finder på” – eller sådan noget. En anden mulighed er også, at vise hendes dette brev og mit svar til dig? Så ved hun, at du allerede har åbnet dig op for mig, og at det faktisk fylder meget i din tilværelse lige nu.

Hvis din mor synes, kan I jo overveje at tale med nogen om det. Og sammen kan I få afklaret, om det er fortællingerne fra fortiden som børnehjem, der gør dig utryg. Eller om der måske er en helt naturlig forklaring på det, du og din søster oplever.

Jeg håber meget, du har fået mod til at tage din søster under armen og få talt med jeres mor. Det vil være en god start.

Kærlig hilsen Børnetelefonen