Kære dreng på 12 år
Gode og dårlige oplevelser bor i kroppen. De gode kan gøre en glad og de dårlige kan gøre en ked af det og bekymret. Bekymret for, om noget af det man har oplevet kommer til at ske igen.
Med din oplevelse med din far, der gik da du var lille, forstår jeg godt, hvorfor du også kan blive bange for at miste din mor.
Det bedste våben mod bekymringer er tit at sige dem højt. Jeg ved ikke om, du har talt med din mor om din frygt for at miste hende?
At tale om noget af det, der giver bekymringer indeni er ikke altid så let. Jeg forstår godt det kan være svært. Alligevel er det bedste du kunne gøre er, at tale med din mor om hvordan du har det indeni. Fortælle hende om frygten der dukker op for at miste hende.
Måske kan det hjælpe dig, at tænke at bekymringen for at miste hænger sammen med, hvor meget du holder af din mor. Det ved din mor nok også godt. Men alle børn kender til det at være bange for at miste sine forældre. Nogen kommer letter over det og andre skal øve sig lidt mere.
Jeg tror også, at din mor kunne tænke sig, at du kunne lave nogle sjove ting selv. Måske det kunne være rart at starte med, at du var afsted i kort tid. Så kan du langsomt bliver tryg nok og lære at stole på, at du ikke mister din mor, fordi du ikke er der. Måske din mor og dig kunne lave nogle aftaler, der gør dig mindre bekymret for at miste hende. Det er ligesom at øve sig i at blive god til noget - det kan kræve lidt træning. Og det er godt at begynde med små ting, så man langsomt bliver tryg og god til det.
Måske kan du begynde med, at skrive ned alle de gange, hvor du er væk fra din mor og du ikke mister hende. Jeg gætter på, at det sker nogle gange hver dag. Fx når du er i skole, inde på værelset og ikke kan se hende, hvis du er hos en ven og kommer hjem igen, når du er i skolen og du kommer hjem igen. Måske kan du finde mange flere gange, hvor hun er kommet hjem igen og de gange, hvor hun er hjemme, når du kommer hjem. På den måde tænker jeg, at du kan få øje på, at selvom I altid er sammen, så er hun ikke væk.
Det kan måske også være en idé, at du fx tager hen til dine bedsteforældre eller en til en god ven, uden din mor. Det være i en eller to timer til at begynde med. I aftaler, at din mor sender en sms til dig - fx hver halve time - der kan stå: Alt er ok - jeg kommer kl....og henter dig. Vil det hjælpe jer lidt på vej med at træne det.
Hvis du ikke har mod på at tale med din mor med det samme, kunne du måske tale med en anden god voksen. En god vens mor, en lærer, en sundhedsplejerske eller måske skolepsykologen. De ved godt, at børn kan være bange for at miste.
Det kan være en god måde at mærke, hvor rart det kan føles, at få sagt noget af det der fylder indeni.
Jeg håber du har mod på at sige noget af det svære højt, så der kan blive plads til mere af det gode indeni dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
