Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange/nærvøs

Hej.
For noget tid siden downloade jeg en app, der hed Oldify – Old Face App jeg brugte så appen imens jeg onanerede, hvor at man kunne se mit ansigt, så kom jeg til at gøre sådan, at man også kunne se min tissemand, i mens jeg onanerede. Og nu er jeg bange for, at deres servere har videoen, jeg ved ikke engang om de har nogle servere, jeg har ikke gemt videoen eller noget. Jeg er ikke sikker på, hvilken kategori den passer ind i. Har skrevet nogle andre breve som ikke blev svaret, er ikke sikker på om en af brevene blev svaret, siden jeg glemte koden, jeg fandt måske koden, men ved ikke om det var den, jeg prøvede den, og den sagde at brevet ikke var besvaret, så jeg ved ikke om det var en kode til noget andet eller en om det var min koder eller det var en
anden kode, der tilfældig hvis virkede, eller om det var, en anden persons brev.
Jeg er også kristen og prøver at stoppe med at onanere.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år.

Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver igen, selvom du har oplevet ikke at få svar tidligere. Det er jeg selvfølgelig ked af, at de ikke er blevet. Vi prøver os på at svare alle så hurtigt som muligt, selvom vi desværre også er nødt til at afvise nogle breve, fordi vi får så mange. Det betyder dog ikke at nogle problemer ikke er vigtige! Derfor er er det også rigtig godt, at du skriver ind igen.

Jeg har prøvet at undersøge om billeder og videoer bliver gemt, og jeg må sande at jeg ikke kan finde noget specifikt for appen Oldify, men for andre lignende apps, kan jeg læse, at de sletter billeder og videoer efter 48 timer. Hvis du ikke selv har gemt billedet, vil jeg tænke, at det er slettet. Men jeg er ikke 100% sikker. Derfor vil jeg foreslå dig at skrive til SikkerChat, som er eksperter på netop det område. De vil bedre kunne svare på dit spørgsmål.

Til slut vil jeg nævne, at det er en helt naturlig del af det at være menneske at onanere, undersøge sin krop og opleve lystfølelser. De fleste drenge på din alder udforske deres krop og bliver interesserede i sex, når de kommer i puberteten. Hvor meget man onanerer er forskelligt fra person til person. Hvis man bruger sin telefon i den forbindelse, er en god grundregel dog aldrig at optage noget med dig selv, hvor man både kan se dit ansigt og dine kønsdele. På den måde mindsker du risikoen for, at en eventuel video af dig på et tidspunkt ville kunne sprede sig og at du ville kunne blive genkendt i den forbindelse.

Hvis du har brug for at snakke mere om den del af dit brev, er du velkommen til at skrive igen, eller kontakte os på bornetelefonen.dk, eller på privatsnak.dk, som er særligt gode til den type spørgsmål.

Endnu engang tak for dit brev.

De allerkærligste hilsner

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat