Kære V,
Tak for dit meget ærlige brev, som flot beskriver, hvordan du har det.
Jeg tænker, at det, du føler, er en følelse, som vi alle kender. Tit skal der ikke mere end én, man kender, til at gøre en tryg i situationen. Omvendt kan man til gengæld komme til at føle sig helt alene og utryg, hvis ikke man kender nogen. Sådan har mange det - både unge og voksne. Og derfor tænker jeg heller ikke, at der er noget ”galt” med dig. Du er nok bare ikke så vant til at være uden kendte folk omkring dig.
Det er rigtigt flot, at du kan beskrive, hvordan du føler i de situationer, hvor du ikke kender nogen. Hvordan mon du har det, når gruppearbejdet er overstået eller svømning er slut uden at du kendte nogen, eller dem du havde håbet på ikke var der? Kan du mon mærke, at din krop føler at spændingen er væk, og at det alligevel gik godt? Eller har du forsat den dårlige følelse i kroppen?
Jeg tænker, at jo flere gange man bliver udfordret på at være i noget, man ikke havde regnet med, jo mere lærer kroppen, at det ikke er farligt. Det betyder nok ikke, at følelsen af spænding i kroppen forsvinder helt, men det bliver nemmere at være i det. Jeg ved godt, at det lyder nemt, når jeg skriver det sådan, men det kan måske alligevel være en hjælp at tænke på det på den måde? Som en muskel du kan træne.
Kunne du snakke med dine forældre om, hvordan du har det? Tit hjælper det at få sat ord på det, man føler – så det ligesom kommer ud af hovedet. Det er også med til at gøre ens forhold til sine forældre stærkere, når man tør dele det, som er svært.
Jeg ved ikke, om det er sådan hjemme hos dig, men tit ved forældre slet ikke, hvordan deres teenager har det. Derfor er det vigtigt, at man fortæller dem, hvordan man har det. Jeg synes derfor, du skal fortælle dem, at du oplever noget, som går dig på. Dine forældre kan sikkert godt genkende dine følelser. Måske en af dem også kan have det lidt svært i nye sociale sammenhænge. Og derfor har nogle erfaringer med, hvordan man tackler det?
Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at få talt med en god lærer om det. Så kan du og din lærer aftale, at du bliver lidt udfordret og ”trænet” i at prøve nye sociale relationer af. I kunne fx aftale, at du en gang om ugen skal arbejde sammen med nogen, du ikke kender så godt. Og så kan I bagefter tale om, hvordan det gik. Jeg tænker, du faktisk hurtigt vil opleve, at du bliver mere modig, når bare du har nogle voksne til at støtte dig.
Når du pludselig befinder dig i en situation uden nogen, du kender, kunne du bruge den strategi at sige hej til den, der står nærmest dig. Bare et lille hej kan åbne for en relation til et andet menneske, så man ikke føler sig så alene. Jeg tænker, det sikkert kræver lidt mod af dig at gøre det – men igen, du vil opleve at det bliver nemmere for hver gang, du kaster dig ud i det. Og husk så også, at du helt sikkert ikke er den eneste, der har det sådan. Heller ikke selvom de andre snakker løs. Det er bare en anden måde at tackle generthed og usikkerhed på.
Jeg håber, du finder mod til at være åben omkring din usikkerhed. Hvis du har brug for at snakke mere med en voksen om det, så ring meget gerne til os på 116111.
De bedste hilsner BørneTelefonen
