Bange, genert & utryghed

Kære Mig, Tak for dit brev som meget flot beskriver, hvordan du har det lige nu med din krop, og det som du er bange for. Jeg kan godt læse, at det er hårdt for dig med alle de tanker. Tak fordi du skrev igen til os og ikke mistede tålmodigheden. Først vil jeg sige til dig, at det er skønt at læse, at du skriver 13 dejlige år, selvom jeg godt kan læse, der er noget lige nu, som ikke er godt for dig. Det er også dejligt for dig, at du har fået det bedre, efter du har flyttet skole, og jeg tænker, at din mor har rigtig meget ret i, at noget er faldet på plads for dig efter du har skiftet skole – dejligt. Du skriver, at det er svært for dig i tysk, og at du får tåre i øjnene, når du mærker, det bliver svært for dig. Jeg forstår godt, det ikke er rart for dig. Måske du også kan blive helt stresset inden en tysk time ved tanker om, at du bliver spurgt om noget, du ikke kan. Først tænker jeg, at det er helt normalt at være usikker på noget, man ikke er god til, og det er en følelse, som du deler med rigtigt mange. Nogen kan bare skjule det bedre end andre. Jeg tænker, at en ide kunne være, at du var godt forberedt til timerne, øve dig foran spejlet, så du hører dig selv sige noget på tysk. Det kan godt være, at det lyder fjollet med spejlet, men måske det kan være en hjælp. Hvis det ikke er nok, kunne du snakke med din lærer om, hvordan du har det med at sige noget i klassen, men at du faktisk sidder med de rigtige ord indeni. Måske kunne han/hun hjælpe dig med en løsning? Du skriver, at du føler dig utryg ved at gå til bussen pga. dine bryster er ved at kunne ses, og du er heller ikke helt tryg ved din menstruation. Som du sikkert ved, er du i en alder lige nu, hvor der sker rigtig meget med kroppen både fysisk og psykisk. Ens hormoner bobler rundt i kroppen og er ved at finde deres plads, og det er med til at gøre en masse ved ens humør. Det ene øjeblik er man glad og kan overskue alt, og så kan man opleve, at det næste øjeblik er man ved at komme til at græde og kan ingenting overskue. Det er alt sammen helt normale følelser, som næsten alle teenagere oplever, men som kan være svære at være i. Når du beskriver, at du er blevet mere bange, utryg og usikker, så kan det også godt handle om, at du er i puberteten, men jeg tænker også, at det er vigtigt, at f.eks. din mor eller en anden voksen kender til at du går med disse tanker og bekymringer, så I kan tale om det. På den måde kan den voksne hjælpe dig med at finde ud af om disse tanker skyldes en helt almindelig teenage-udvikling eller om det er noget, som du skal have hjælp til.  Fysisk sker der også en masse, som du oplever lige nu med bryster, behåring, lidt mere former, bumser og menstruationen. Det er desværre ikke noget vi kan styre - det sker bare. Men vi kan øve os i at forholde os til de ændringer, der sker og øve os i at lære vores krop at kende på ny. Du skriver, at du er bange for din menstruation, og at du ikke er forberedt på noget. Det er normalt at blive bange for noget, man ikke ved, hvad er. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du bliver tryg med de ændringer, der sker med din krop og får snakket med nogen om det. Jeg ved godt, du skriver, du ikke kan snakke med din søster og mor, måske kunne du overveje det igen, om du ikke kunne få en snak om menstruation, som også er noget din søster og mor har, og som er noget helt normalt. Tit er tanken om sådan en snak meget værre end virkeligheden, og jeg tænker, at du skal bruge noget af dit mod til at få taget hul på den snak. Der sker så meget lige nu, at det kunne være godt, at I fremover kan snakke om ting, der sker med kroppen og i tankerne, og på den måde kan du få den støtte, som alle har brug for. Jeg tænker også, om det kunne være rart for dig at snakke med dine veninder om sådan, som du oplever din krop ændrer sig, og I kunne sammen støtte hinanden. Dine veninder oplever det samme med deres kroppe, men har måske ikke det mod, som du har til at sætte ord på det. Du skriver, at din bumser gør meget ved din selvtillid, og det forstår jeg godt, du er træt af. Der er, som du sikkert ved, en del produkter til at vaske, smøre og dække bumser med. I Matas og på apoteket kan man få god vejledning i, hvad der findes lige til den hudtype, som du har. Det kan nok ikke få dine bumser til helt at forsvinde, men der er noget rart i at gøre noget for sin hud og vide, at man holder den ren og passer på den på den rigtige måde. Hvis det er meget slemt, kan lægen nogle gange hjælpe med noget medicin, som gives på respekt. Jeg håber, du kan bruge svaret. Jeg ved godt, at det er et svar, hvor du selv skal finde mod frem til at få snakket med voksne. Det mod håber jeg, du kan finde som i dit flotte brev til os. Hvis du har brug for lidt mere, kan du altid ringe tilBørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Mange Kærlig hilsenBørneTelefonen