Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange fordi jeg har stjålet

Hej, jeg er en pige på 13 år og er meget bange.

Jeg og min veninde var for nogle måneder siden påvej hjem til hende, vi tog bus og jeg sagde jeg var under 11 så jeg kunde køre med hendes kort, men det var jeg ikke.

Så når vi næsten er fremme så kommer de der checker om man har bilet ind på bussen. Han kommer frem til mig og jeg får panik. Til sidst så finder han jo ud af at jeg er 13 og ikke 11 og jeg får en bøde på 487 kr eller noget kan ikke huske præcist. Jeg bliver meget bange og begynder og græde.

Min veninde fortæller hvad der skete til sin mor og så var hun så sød og betale for bøden og jeg har endu ikke idag fortalt til min mor om hvad der skete i bussen men der skete en til ting for nogle dage siden var mig og mine 2 andre venner i Rema 1000 på frikvarteret og købte slik man måtte eneligt ikke gå ud fra skolen før man går i 7 klasse men vi gjorde det alligevel.

Vi købte blandselvslik og vi havde 50 kr, det kostede 49kr slikket også har vi hørt mange der bare tar mere slik ind i deres pose efter de har lagt den der pris lap på så vi ville prøve det. Vi lagde mere slik og bare grinte osv. Vi vejede det igen for at se hvor meget beløbet blev og det blev 103 kr altså vi havde købt slik for ca 50 kr mer.

Når vi er ved kassen kommer der en mand som arbejder i Rema og siger “kom vej slikket igen” og vi går i panik og går så der hen og han såg at vi havde taget mere slik i. Han bliver meget meget sur og tager os ned til et kontor hvor han ringer til vordes forældre. Alle vordes forældre bliver meget skuffede osv, han giver også hans nummer til os fordi han ville at vordes lærere skulle ringe til ham. Vi får meget skæld ud osv.

Men det jeg er bange for er, hvad kommer der til at ske?, kommer jeg til at kunne få et arbejde?, vil det her påvirke min fremtid? Hvad skal der ske?

Jeg tænker over det her hele tiden og vil virkelig gerne have svar please hjælp.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 13 år,

Først vil jeg lige svare på dine spørgsmål:

Ift. bøden for at køre i bus uden gyldig billet, så kommer der ikke til at ske mere. Din venindes mor har betalt bøden til busselskabet. Og så gør de ikke mere. Det vil på INGEN måde betyde noget, når du skal have et arbejde. 

I forhold til butikstyveriet, så lyder det ikke som om, at manden fra Rema har meldte det til politiet. Og selvom han havde, så er loven sådan, at første gang, man laver noget ulovligt som et butikstyveri, så kommer det ikke på straffeattesten. Hvis man altså er under 18 år! Det betyder, at der IKKE kommer til at stå noget på din straffeattest om tyveriet. 

HVIS du igen laver noget ulovligt, og det bliver meldt til Politiet, så vil det til gengæld komme til at stå på din straffeattest i 5 år. Derfor er det ret vigtigt, at du ikke gør det igen. For når man søger et job, så beder arbejdsgiveren tit om at se ens straffeattest. Så de ved, om de tør ansætte en. 

Lidt mere svar:

Du er langt fra det eneste barn, der har prøvet at stjæle fra en butik. I var ”heldige” at blive opdaget. 
Jeg skriver ”heldige”, fordi det er godt, at I blev stoppet og blev forskrækkede.

Nogen børn eller unge bliver ikke opdaget. Så de oplever ikke at fortryde og blive bange, sådan som du og dine to venner. Derfor kan de måske begynde at stjæle mere og mere. Og pludselig kan tingene blive meget alvorlige for dem.

Selvom det måske er svært at se lige nu, så har manden fra Rema passet godt på jer. Han sørgede for at jeres forældre fik besked, så de kan hjælpe jer med at, det ikke sker igen. 

Jeg synes også, det er en god idé, at der bliver talt med skolen om det. For det lyder som om, at det med at snyde med vægten på slikket, er noget, flere fra skolen gør. Og at det var derfor, I fik idéen. Lærerne kan så tale med alle de store klasser om butikstyveri - selvfølgelig uden at nævne jeres navne. Men det er vigtigt, at skolen hjælper med at stoppe alle dem, der stjæler slik. Eller dem der lige som jer får lyst til at prøve.

Når man gør noget, som man godt ved er dumt, så bliver ens forældre tit sure og skuffede. Derfor kan de godt komme til at skælde ud. Men hvis du fortæller din mor, hvor meget du fortryder, så tror jeg også, at hun vil forstå, at du har brug for et knus og en snak. Måske kan I også tale lidt om noget af det, jeg har skrevet?

Derfor kan du fx vise hende dit brev og mit svar. Du har nemlig så fint beskrevet, hvor meget du fortryder.

Du spørger, om det her kommer til at betyde noget for din fremtid. Ja, det tror jeg det gør! Men kun på den gode måde. Jeg tror nemlig, at du har lært noget meget vigtigt. Og at du derfor ikke en anden gang vil gøre noget ulovligt. 

Alt det bedste til dig. 
Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat