Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for mørke og gyserfilm

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årig pige

Jeg kan sagtens forstå, at du kan blive bange efter, at ha' set en gyserfilm - jeg syntes hverken, det er latterligt eller barnligt. Jeg kender mange, også voksne, som har det lige som dig. Og jeg tror, at de fleste kan nikke genkendende til situationer, hvor  "bangeheden" har fået lov til, at tage over.

Du er jo selv inde på en del af løsningen - at du skal stoppe med at se gyserfilm, for de gør ikke noget godt for dig. Erkend, at du bliver bange, og at filmene/personerne "driller" din hjerne og dine tanker.

Ofte sker der det, at man faktisk får "hidset" sig selv op. Lige så snart det mindste mørke kommer, begynder tankerne, og får man dem ikke stoppet, så bliver man bange. En andel del af løsningen ligger derfor nok i, at du begynder at arbejde med dine tanker.

Det tror jeg, du kan bruge dine forældre til. Mon ikke de selv kender til at være bange? Foræl dem hvornår, du bliver bange. Sammen kan I så finde nogle løsninger, så du kan blive mere tryg. I kan måske sammen gå ned i kælderen et par gange? Eller du kan have lyset tændt i gangen om natten det næste stykke tid? 

Tal også med dine forældre eller veninder om de virkemidler en gyserfilm bruger. Ved at forstå, at gyserfilm er lavet til at gøre en bange, og derfor gør brug af lyd, lys, klip og billedskæring på en helt særlig måde, så kan man bedre forholde sig til, at det ikke er virkelighed.  

Når først du stopper med, at se gyserfilm og eks. begynder, at se sjove film, ungdomsfilm eller kærlighedsfilm - så får dine tanker noget andet at arbejde med. Så jeg vil foreslå, at du aktivt gør noget for, at "slippe" tankerne om personerne fra gyserfilmene. Vælg nogle andre film, som du ser alene og sammen med dine venner.

Indtil nye tanker tager over, kan du evt. tale lidt højt med dig selv, når du eks. skal i kælderen - sig til dig selv, "jeg ved jo godt, der ikke er noget", og tving dig selv til at fortsætte med dit gøremål. En dag vil du opdage, at du ikke længere er bange, fordi dine tanker kredser om nogle andre ting.

Til sidst vil jeg råde dig til at fortælle dine venner, at du ikke har lyst til at se gyserfilm, fordi du bliver bange og ikke kan lade være med, at tænke på dem bagefter. Du vil sikkert opdage, at der er andre, der har det lige som dig, eller kan fortælle om noget andet, som gør dem bange.

De bedste tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat