Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er rigtig fint, at du har skrevet til brevkassen. Jeg kan godt forstå, at du har brug for hjælp. Jeg vil prøve at give dig nogle ideer, som jeg håber, du kan bruge.
Først vil jeg gerne sige til dig, at jeg synes, det er så sejt, at du tør sige højt, hvordan det påvirker dig, når dine forældre skændes. Der er mange børn, som synes det er rigtig svært at høre på, når deres forældre skændes og som lige som dig kommer til at tænke på, om det betyder at deres forældre skal skilles.
Det er rigtig vigtigt, at du ikke går alene med dine tanker og bekymringer for, om dine forældre skal skilles, når de skændes. Sådan nogle tanker kan vokse sig rigtig store, hvis man ikke får dem ud. Jeg vil derfor give dig nogle forslag til, hvem du måske kunne tale med om det.
Har du egentlig søskende? Hvis du har det, ved du så, om de også bliver bange, når jeres forældre skændes. Jeg tænker på, om du kan finde trøst ved at tale med dem? Måske er du storesøster, og så er det jo ikke så nemt, hvis de er meget yngre end dig. Nogle gange kan det hjælpe at vide, at man ikke er alene med sine tanker – også selv om dine søskende måske er yngre end dig.
Nogle gange kan det være rigtig godt at høre andres erfaringer. Jeg tænker på, om du har veninder eller venner, hvis forældre også skændes? Eller måske kender du nogle andre børn, som har forældre, der er blevet skilt? Måske kan du spørge dem om, hvordan de oplever det, når forældrene skændes? Det kan være, at de kan give dig nogle gode ideer, og det kan også være, at det ville være rart for dig at opleve, at der er andre, der har det ligesom dig.
Selv om det kan være rart at tale med andre om det, der er svært, så er det ikke altid nok. Jeg tænker, at du også har brug for at få hjælp fra nogle voksne. Jeg bliver nysgerrig efter, om du har en lærer eller en pædagog, som du har det særlig godt med? Det kan også være en træner, hvis du går til noget sport. Måske kunne du fortælle ham eller hende om, at du nærmest går i panik, når dine forældre skændes? Det kan også være, at der er nogle voksne omkring dig, som har lagt mærke til, at der er noget, du går og er bange for. Nogle gange ændrer vi os, hvis vi har nogle bekymringer, og det ser vi ikke altid selv. Så måske er der nogle voksne omkring dig, som har tænkt over, om der er noget, der påvirker dig på en dårlig måde for tiden. Kunne det mon være en idé for dig?
Jeg tænker på, om dine forældre ved, at du er bange for om de skal skilles og at du nærmest går i panik, når de skændes? De skal tage sig af dig og sørge for, at du har det godt. Derfor er det vigtigt, at de finder ud af, at det påvirker dig rigtig meget, når de skændes. Nogle gange sker der det, at forældre for eksempel siger: Det skal du ikke være bange for, hvis man fortæller dem om sine tanker. Hvis de siger sådan, så kan man komme til at føle, at de ikke har lyst til at tale om det, eller at de ikke tager det alvorligt og måske kan man også føle, at de ikke lytter til én. Derfor kan det være en god idé at få hjælp til, hvordan man kan tale med sine forældre om det. Jeg tænker på, at det kunne være en god hjælp for dig, hvis du ringede til BørneTelefonen på 116 111 og fortalte om, hvordan du har det, når dine forældre skændes. På BørneTelefonen kan I sammen finde ud af, hvad du kan sige til dine forældre, og hvordan du skal sige det. Hvis du ringer til BørneTelefonen, er du også anonym. På BørneTelefonen kan man ikke se, hvem der ringer, og man kan heller ikke se det på telefonregningen. Har du mon lyst til det? Måske føler du, at det er svært at finde ud af, hvordan du skal fortælle om det? Hvis du har det sådan, så kan du jo læse dit brev og svaret højt. Dit brev fortæller nemlig meget tydeligt, at du har det rigtig svært med det.
Der er jo også den mulighed, at du viser dit brev og svaret til dine forældre. Det kan også være en måde at vise dem på, at du har det svært med deres skænderier og at de skal hjælpe dig. Kunne det mon være en hjælp for dig?
Nu har jeg givet dig nogle forskellige muligheder: du kan tale med dine søskende, hvis du har sådan nogle, du kan tale med en ven eller veninde, en lærer eller en pædagog eller en træner, ringe til BørneTelefonen eller fortælle det til dine forældre. Måske er der en af ideerne, du kan bruge til noget. Det kan også være, at du selv er kommet på nogle andre ideer. Jeg håber i hvert fald, at du har mod på at gøre noget. Det er rigtig vigtigt, at du får hjælp og støtte, så du ikke skal være bange og nærmest gå i panik, når dine forældre skændes.
Husk, at du altid kan skrive igen. Og endnu en gang tusind tak for dit rigtig fine brev.
De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen
