Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for min mor

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 15 år.

Det lyder ikke rart at din mor skælder sådan ud og råber af dig. Hun har hverken ret til at kalde dig grimme ting eller være fysisk voldsom mod dig. Som jeg læser dit brev er du udsat for fysisk og psykisk vold fra din mor. Og hun bør respektere dit privatlliv, fx ved at banke på før hun kommer ind på dit værelse.  Det er jo forældrenes ansvar at passe på deres børn, støtte dem og sørge for at de har det godt! Det lyder ikke til, at det er din mor gør for dig.

Gad vide om din mor også kan være en sød og rar mor, når hun er i bedre humør? Og kan du snakke med din mor om hvordan du har det, når hun er så voldsom - og kan hun forstå dig og ændre på sig selv? Tror du, du ville kunne snakke med hende og prøve at lave aftaler om det?  Eller vil det være bedre med et breve, hvis du tænker at det kan få hende til at lytte og ændre sig?

Du har ret til at leve et godt og trygt liv. Og det er bestemt ikke ok, at du skal gå og være utryg derhjemme! Derfor har du ret til at få hjælp. Den hjælp kan du få, f.eks. ved at du taler med en voksen om det, så har den voksne pligt til at snakke med kommunen om, at du har brug for hjælp. På den måde får din mor også mulighed for at få hjælp til ikke at råbe og være voldsom mod dig.

Måske kan din far hjælpe dig, hvis du fortæller ham om de ting, der sker hos din mor? Eller er der andre i din familie  - måske din mormor, som kan hjælpe dig med at få hjælp? Det kan også være, at der er en voksen, du tænker vil god at snakke med - en lærer du kan skrive eller ringe til. Eller hvis du har en god ven eller veninde, kunne det være du kunne snakke med deres forældre sammen med veninden. Det er vigtigt, at du får hjælp til at få det godt og være tryg. 

Du kan også få hjælp fra os på BørneTelefonen. Vi kan snakke eller skrive sammen på 116111, her kan du fortælle det du har skrevet til mig og du kan høre om hvordan vi kan hjælpe dig. Det er gratis at ringe ind og det er gratis at få hjælp af BørneTelefonen - vi er her nemlig for at hjælpe. Det kan være en bisidder fra BørneTelefonen, der snakker med dig og hjælper dig med at få talt med kommunen om det der hjemme. Hvis du vil vide mere om bisidder så kan du også læse her: 

 

Jeg kan godt forstå at du ikke havde lyst til at fortælle psykologen, at det var din mor der er skylden til angsten, fordi hun selv var til stede. Jeg kan godt forstå, at du synes det var uretfærdigt, at din mor sagde til psykologen at din mormor er psykopat, når hun ikke er det. Er det muligt at du kan snakke med psykologen alene? Hvis du kender navnet og hvor det var henne, kan du måske finde et telefonnummer og ringe til psykologen og fortælle det med din mor. Vil det være muligt? 

Du lyder som en sød og meget ansvarsfuld pige, der bare gerne vil have det godt. Og du fortjener i den grad at have det godt og trygt.

Mange kram til dig fra
BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat