Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har mod til at skrive her til BørneBrevkassen, når du går og er så bange. Du er begyndt at lægge mærke til, at din far lægger meget følelse i jeres godnatkys - så meget at du er blevet nervøs for, om han har planer om at voldtage dig. Jeg kender jo ikke din far, og jeg ved ikke om jeres godnatkys har været en fast rutine siden du var lille? Måske er du kommet i en alder, hvor du ikke længere synes, at du har lyst til at give godnatkys på munden? Det kan være en helt naturlig del af at blive teenager, at nogle af de ting, man fandt tryghed i som barn, kan begynde at føles forkerte eller i strid med den opfattelse, man har af sig selv. Så for nogle vil f.eks. godnatkysset være noget, der gradvist forsvinder og måske bliver til et kram i stedet. Hvordan mon dine veninder gør derhjemme? Har du mon en veninde, du ville kunne snakke lidt med om hvordan du har det med godnatkysseriet? Du skriver, at din far kigger trist på dig, når du bare siger godnat og går i seng uden et godnatkys. Måske skal han lige vænne sig til, at du er ved at blive "for stor" til godnatkys på munden, for han betragter dig måske stadig som "sin lille pige"...? Som sagt kender jeg ikke din far, men jeg ved, at mange andre forældre kan have det sådan. Jeg tænker bare, at det er vigtigt, at du ikke går og får dårlig samvittighed over, at du ikke vil godnatkysse, for hvis det ikke føles rart for dig, så tænker jeg din far bør respektere det. Ville du mon kunne forklare ham, at du har det på den måde? Eller ville du kunne bede din mor eller en anden voksen om at hjælpe dig med at forklare det for ham? Når jeg læser dit brev, bliver jeg i tvivl, om det kun handler om de følsomme godnatkys, siden du ligefrem er bange for, at din far skal voldtage dig? Har der mon været andre tegn på, at han kunne have planer om det? For så tænker jeg, at du nok har brug for hjælp fra en voksen, som kender dig godt, og som du stoler på. Ville du mon kunne fortælle til din mor eller en anden voksen tæt på dig, at du ikke er tryg ved at sove alene hos din far? Selv om det kan være svært at fortælle, og selv om du måske er usikker på, om nogen ville forstå dig, så tænker jeg at det er vigtigt, at du reagerer på, at du har den følelse. Du passer i forvejen godt på dig selv ved at sørge for at have veninder hos dig, når du skal sove hos din far - og du har også skrevet her til BørneBrevkassen, hvilket er meget modigt. Hvis du ikke helt ved, hvem du ville kunne tale med, eller hvordan du skal få det sagt, kunne næste skridt måske være at ringe her til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til BørneChatten og tale med en af de søde rådgivere, som kunne spørge lidt mere ind til de ting, du skriver i dit brev... Det er gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er. Kærlig hilsen BørneBrevkassen