Bange for min far
hej
Jeg er en pige på 16 år. Jeg føler mig egentligt lidt mærkelig fordi jeg skriver herind, men har virkelig brug for det.
Jeg har sidste år været igennem både spiseforstyrrelse og deprission. Men det hele er meget bedre igen!
Her for 2 uger siden, opførte min kæreste sig ret underligt overfor mig, og det samme gjorde min bedste veninde, jeg tænker egentligt ikke så meget mere over det, indtil jeg nogen timer efter får en video af hende, hvor hun ligger ved siden af ham, uden tøj på.
Jeg føler mig knust. At miste de to man elsker mest på et split sekund…
ik nok med det, så her den anden dag, blev jeg tvunget med på camping, bare en enkelt nat, med mine forældre. Der har været meget diskution om hvor vidt jeg skulle med, for jeg mener altså ikke at andre 16 årige gider med deres forældre på camping.
Men jaja, jeg tog med.
Jeg lagde egentligt bare og så film, og valgte at gå tideligt i seng, fordi jeg havde en del tømmermænd.
Min far havde ikke været der hele aftenen, og min mor sad og arbejdede.
Men min far kommer så hjem, lige til at jeg vil sove.
Han ligger sig så ved siden af mig, hvor jeg vender mig om, med ryggen til ham, fordi jeg egentligt bare gerne vil sove. Han tager hårdt fat i mig, og river mig rundt. Jeg beder ham lade vær fordi jeg gerne bare vil sove, men han begynder at råbe. Jeg siger så “la nu vær far, du stinker af øl” og han siger “tillykke med det du lugter af snus”
min mor er her gået ud for at lufte min hund.
Jeg bliver ked af det, fordi han begynder at råbe jeg er syg i hovedet og fejler noget. Han vil ikke kendes ved mig, det kun fordi han er nød til det han gør det, og derefter giver han mig en knytnæve lige i hovedet.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg føler mig virkelig alene.
Min mor ved det godt, men hun gør ikke noget, fordi han siger til hende det ikke passer, og siger til mig at han pander mig en igen, hvis jeg siger noget andet til hende.
hilsen en 16 årig pige