Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for mig selv

Hej,

Jeg er en pige på 15 år, der længe har gået med en underlig følelse.

Det startede med, at jeg for lidt over et halvt år siden(sidste sommerferie) startede på efterskole. I starten var det meget svært, med så mange mennesker, det har nemlig aldrig været min stærke side, at være sammen med mange mennesker på en gang.

Jeg tænkte, at jeg ville give det til juleferien, og hvis jeg ikke kunne lide det, så ville jeg stoppe. Og juleferien kom og jeg stoppede på efterskolen. Efter juleferien gik jeg nogle hårde uger i møde – jeg var meget ked af det hele tide, og døjede med selvmordstanker, jeg endte med, at lave en selvmordsvideo, men turde aldrig at gøre andet.

Så startede jeg på en privatskole tæt på hvor jeg boede, jeg var der dog kun en dag, og pjækkede så i 2 uger. Derfor mente alle, at det var bedst, at jeg stoppede, så jeg startede på den skole, jeg gik på før jeg startede på efterskolen.

I den klasse går der en masse drenge og seks piger inklusive mig. Fire af pigerne snakker meget sammen, så jeg begyndte, at gå med den 5. pige fra klassen. Hun ryger, og det gør jeg også selv, så allerede der havde vi noget tilfælles.

Jeg begyndte derefter, at gå med hendes venner og kæreste, så nu er vi en gruppe gode venner på 3 piger og 3 drenge. Alle ryger og to af drengene og en pige og mig er ikke altid lige gode – skal forståes i forhold til loven. Drengene og jeg ryger lidt andet end smøger engang i mellem, mest for at slappe af.

Men nu hvor jeg er blevet gode venner med dem, så er jeg nærmest bange for mig selv. Jeg har så meget vrede inde i mig selv og venter bare på, at kunne slippe af med det.

Hvis jeg bliver uvenner med en, har jeg lyst til at smadre deres kranie eller ødelægger alle knogler i deres krop. En gang planlagde jeg et mord på en anden person, jeg havde planlagt det hele, men gennemførte det ikke fordi en af mine venner fandt ud af det.

Jeg ved, at hvis jeg går en tur alene om aftenen så gør jeg noget dumt – jeg har lyst til, at smadre alle biler på min vej, og hvis der bare er en der irriterer mig en lille smule, så har jeg lyst til at flå dem i stykker (jeg ved godt, at det hele lyder lidt brutalt). Jeg er også blevet bange for mig selv, så ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har egentligt haft en fin nok barndom. Jeg har dog aldrig haft et særligt godt forhold til min far, mine storebrødre mener, at jeg overdriver når jeg siger, at jeg hader ham, men jeg mener det virkelig. Han får mig til, at føle mig så skuffet over mig selv, som om jeg ikke er god nok.

Da jeg var mindre, var jeg også sådan her – jeg kastede en mursten i baghovedet på min bror, fordi han provokerede mig.

Jeg skal dog snart tjekkes for ADD, men ved ikke om der er en sammenhæng.

Derfor er mit spørgsmål, om der nogen der ved hvad jeg kan gøre, for er virkelig i tvivl?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg af dit brev tydeligt kan fornemme, at du går en masse ting igennem lige nu og reagerer på dem på en måde, som skræmmer dig. 

Jeg kan godt forstå, hvis alle dine skoleskift har påvirket dig. For det er overvældende at starte nye steder. Jeg lægger mærke til, at du satte dig et mål om at holde ud til juleferien på efterskolen og faktisk gjorde det! Du kom også igennem de hårde uger efterfølgende. Det fortæller mig, at du på trods af svære situationer formår at bevare ønsket om, at situationen kunne være bedre og kæmper for det! Og sådan læser jeg faktisk hele dit brev; at du er i en svær situation, hvor din adfærd og dine tanker skræmmer dig, men at du vil gerne, at det var anderledes. Og dét er første skridt til at få det bedre.

Du gør dig nogle rigtig fine overvejelser om, hvad årsagen kunne være til dine tanker og til den vrede, du mærker indeni. Måske har det noget med din far eller mulige ADD at gøre. Men på mig lyder det også som om, du har fået det værre efter, du er blevet venner med den femte pige i klassen, hendes venner og kæreste. Det er ikke sikkert, man kan pege på een ting som årsagen – så måske er det en kombination af alle disse ting, som gør, at du har det skidt for tiden. 

Det er rigtig godt, der er nogen, som er opmærksom på at få undersøgt, om du har ADD. Der er altså nogle voksne du taler med, om hvordan du har det? I den forbindelse tænker jeg, det kunne være en god idé, at du også får fortalt din mor, lægen og psykologen (hvis du skal snakke med sådan en), at du har haft selvmordstanker, at du har haft planlagt et mord, og at du er gået hen og er blevet bange for dig selv. 

Jeg tænker også, du på sigt vil få glæde af at fortælle dem, at du ryger andet end smøger og ikke altid er lige god ift. loven. 

Jeg ved godt, det kan være vildt svært at sige sådan nogle ting. Men jeg ved også, at jo tidligere man får hjælp, jo nemmere er det at stoppe en adfærd, der ikke gør én godt. Og de voksne kan bedre hjælpe dig, hvis de kender hele historien. Hvis det er for svært at få sagt, kan du skrive det i et brev eller vise dem det brev, du sendte herind. Under alle omstændigheder er det bare rigtig vigtigt, du får sat nogle voksne ind i, hvordan du går og har det, så de kan hjælpe dig.

Som skrevet kunne jeg godt mistænke, at din nye vennegruppe er medvirkende til, at du har det ekstra svært for tiden. Du kan derfor overveje, om du vil begynde at bruge mere tid med nogle andre venner eller få dig nogle helt nye.

Ift. den vrede du mærker inden i og bare venter på at slippe ud, så tror jeg, det er rigtig vigtigt, at du finder en sund måde at kanalisere den ud på, så du ikke får gjort noget, som skader dig eller andre. Du kan prøve, om du kan få vreden ud ved fx at løbe en tur eller ved at skrive i en slags dagbog. Indtil nu har du jo tøjlet den – derfor gør du noget rigtigt. Bliv opmærksom på den strategi, du har brugt indtil nu – og brug den igen. 

Du har allerede taget det første skridt til at få det bedre ved at ønske, at situationen var anderledes. Det andet skridt var at skrive herind om hjælp. Jeg håber, nogle af mine forslag kan hjælpe dig til at tage nogle yderligere skridt. Det er nemlig så tydeligt for mig, at du faktisk ikke ønsker, at tingene skal blive mere komplicerede for dig. Derfor håber jeg, du bruger din styrke og får talt med en voksen. Du altid velkommen til at kontakte os igen.

 

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat