Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for løsrivelse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev til børnetelefonen. Jeg kan godt forstå, du er ked af at skulle flytte skole, når du – som du skriver er så vant til dine klassekammerater og lærerne.

Det kan godt være lidt hårdt i starten, når man starter på en ny skole, hvor man hverken kender de andre elever, eller lærerne. Jeg tænker derfor at, det er vigtigt at du gør dig nogle tanker om, hvordan du kan blive glad for din nye skole, og måske også hvordan du kan holde lidt kontakt med din gamle skole/vennerne.

Jeg ved ikke om der er nogle fra din gamle skole, som også skal flytte skole, sammen med dig? Men det kan være rart for dig, i starten at læne dig lidt op af dem, hvis altså det er sådan. Hvis I er flere der er nye i klassen, kan du måske også tænke på at de sikkert har det på samme måde som dig – det kan måske gøre det lidt lettere for dig. Jeg er sikker på at de andre nye også synes at det er lidt svært i starten, indtil man har lært hinanden af kende.

Måske holder din gamle skole nogle julefester, fastelavn eller lignende hvor gamle elever må komme? Du kunne følges med nogen fra din gamle klasse, på den måde kan du hilse på børn og voksne fra din gamle skole. Du kan også snakke med nogle af dine veninder fra din gamle klasse om, at du kommer til at savne skolen, måske har de det på samme måde..? Og husk at selvom I måske ikke kommer til at gå i klasse sammen, kan I måske aftales af ses i fx weekenderne, og stadig være venner?

Det kan hjælpe rigtig meget, hvis man snakker med andre om hvordan man har det, så man ikke skal gå  med sine tanker alene. Du skriver, at du har tætte bånd med dine lærere, derfor har du også den mulighed at snakke med en af dem. De kender dig godt, og kan sikkert også komme med nogle gode råd til dig.

Du har i dit brev, været rigtig god til at beskrive hvordan du har det – det er altså super flot! Og nej, det er ikke dramatisk, til gengæld er det er flot at du kender dig selv så godt og at du reagerer på at du er bekymret for hvordan det hele skal gå.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen til at ringe på Børnetelefonen på 116 111. Der sidder altid søde og dygtige rådgivere, som er klar til at hjælpe dig, hvis du får brug for at vende det med en voksen.

De bedste hilsner 
Børnetelefonen 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat