Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for hvad jeg skal gøre!

Hej brevkassen

først og fremmest, tak fordi i gider at hjælpe og vil læse mit brev.

Jeg er en pige på 14 år næsten 15. Jeg har altid haft det dårligt med mig selv for ikke at sige ekrstemt dårligt har næsten ingen selvtillid tilbage, og oplevet flere svigt lad mig fortælle lidt så i bedre forstår,

er flyttet skole for 3 år siden begrund af mobning ensomhed, selv mobning fra lærernes side og min gamle bedste veninde det har sat sine spor. Jeg går på en dejlig skole nu fungere godt i klassen, men jeg er bange

jeg har nu i 2 år haft angst kun blevet værrer og værrer,
det jeg er bange for er jeg er så angst for at fremlægge
jeg har flere gange måtte komme hjem fordi jeg ikke har kunne klare angsten.. det er noget der gør mig ekstern irriteret fordi næste år er det 9 klasse og folkeskolen og gymnasiet kræver en del også at man kan fremlægge,

jeg har en lærer og min mor inden over men de siger jeg bare skal slapppe af alt nok skal gå og vi nok skal tage det
Men jeg kan ikke få det ud af hovedet

jeg er også ekstrem genert, siger aldrig noget i timerne
bliver svimmel
ryster hver gang jeg bliver spurgt om noget
det irritere mig også, det har nok noget med selvværdet at gøre.

Pt går det dårligt også her hjemme,
min mor har fået sig en ny super dejlig kæreste som har skabt en masse uro og problemer i familien,
også ngo’er der er gået ud over mig og min søster hun er bare ik lige så påvirket.

Min far er pisse sur over det
han vil ikke komme til jul eller fødselsdage nu, hvilket rammer mig hårdt da jeg er rigtigt familie menneske,

i spørger nok om jeg har snakket med min mor,,, tro mig jeg har forsøgt
det gik godt i starten men efter hendes kæreste og problemer i familien føler jeg mig ligegyldig glemt,
hun lovet at rette op på det,
flere chancer har jeg givet hende

vi har haft 8 forskellige aftaler sammen inden for det her måned
har hun overholdt nogle af dem?
Nej

enten er der kommet noget i vejen hvilket er forståeligt
men min søster,bror og far kom da mig og mor skulle havde været ude selvom det kun skulle være os,
de går hygger sig jeg får lov at gå med min mor lidt, i en anden butik, men så kommer de igen og hvad sker der
jeg bliver direkte skubbet af min søster så hun kan holde hende i hånden,
bliver der sagt noget til det? Nej

jeg blev igen fuldstændig skubbet væk, glemt,
jeg vil ikke snakke med hende lige nu pt j
eg har brug for at vide jeg ik er alene.

Og ikke nok med at mig og min mor var ved at få styr på det troede jeg så røg min mors kæreste på hospitalet Idag,
han er indlagt,
han skulle udtømmes tror jeg man kalder det,
han skulle havde hjælp til at komme ud af alkohol problemer og han har svært ved at trække vejret ordentligt
jeg sidder tilbage bekymret for hvad der skal ske,

vi skal også snart flytte
det er en positiv ting.

Om aften er det værst
jeg har dage hvor jeg ingen ting kan overskude
jeg bryder grædende sammen
ryster
og prøver at styre tankerne

det eneste der hjælper efter flere timer hvor jeg intet kan gøre er musik,

jeg er ikke træt af mit liv jeg er bare kommet ind i en lang sort perIode og har ingen ide om hvad jeg skal gøre
jeg har en smule håb om alt bliver bedre snart men jeg kan snart ik holde ud mere….

jeg håber ik det her er for langt og håber i forstår det bare lidt

hilsen pige på 14 år bange for sine tanker.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du kan tro, at jeg forstår! Selvom du lige nu har det godt i skolen, så har du været udsat for nogle ting på den gamle skole, som selvfølgelig har sat sine spor. Det er derfor klart, at du kan blive rigtig nervøs, når du skal fremlægge, og at du oplever, at dit selvværd er påvirket. Det er nemlig helt naturlige reaktioner på mobning. 

Jeg er glad for at høre, at din mor og din klasselærer er involverede i din situation, så de ved, at du ikke er okay. Men nogle gange er det ikke nok, at folk omkring én ved, at man har det dårligt og fortæller én, at man bare skal tage det roligt. Det kan man jo ikke bare lige gøre. I stedet skal man have hjælp til det. 

Jeg vil derfor foreslå, at du taler med din mor/far og klasselæreren om, at du har brug for at tale med skolens psykolog og/eller AKT-lærer. De er vant til at hjælpe elever med de udfordringer, du lige nu har. 

Det er, som du selv siger, godt, hvis du får styr på det, inden du skal i 9. klasse. Men ikke kun på grund af det faglige. Mest af alt fordi, det er vigtigt, at du trives og har det godt. Derfor vil jeg også råde dig til at få noget hjælp så hurtigt som muligt. 

Det er naturligt, at man har brug for ekstra støtte, når man har i en periode har det svært. Derfor kan jeg også godt forstå, at du bliver skuffet over, at din mor ikke har taget sig tid til, at I to kan være sammen. Hvor er det flot, at du har forsøgt at tale med hende så mange gange. Desværre har hun ikke helt forstået, hvor vigtigt det er. Selvom du lige nu ikke vil tale med hende, så vil jeg alligevel råde dig til at gøre det igen. For du savner hende. Hvad mon hun ville sige, hvis du viste hende dit brev og mit svar? Mit gæt er, at hun ville forstå, at du har brug for hende. 

Mon ikke det også kunne være rart med mere støtte fra din far? Du kunne overveje at tage en snak med ham om, hvordan du har det, og fortælle ham, hvad det gør ved dig, når han ikke vil komme til jul og fødselsdag. Måske tænker han ikke på, hvor vigtig han er for dig? Selvom du også er glad for din mors nye kæreste er det klart, at din far er noget særligt.

Din mors kæreste er nu kommet på hospitalet på grund af alkoholmisbrug. Det er sikkert noget, der har præget dig og dine søskende. De fleste familier påvirkes nemlig negativt, når en forældre eller papforældre har et misbrug. Jeg synes derfor, du skal læse mere om alkoholmisbrug og den hjælp man kan få her: https://bornetelefonen.dk/tema/alkohol-familien

Jeg håber for dig, at du får talt med de voksne omkring dig igen. Jeg er imponeret over, hvor reflekteret du er, og over din evne til at se tingene fra flere sider. Det er en styrke hos dig. Du har derfor rigtig gode forudsætninger for hurtigt at få det bedre.
 
Kærlig hilsen
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat