Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for hvad jeg skal gøre!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du kan tro, at jeg forstår! Selvom du lige nu har det godt i skolen, så har du været udsat for nogle ting på den gamle skole, som selvfølgelig har sat sine spor. Det er derfor klart, at du kan blive rigtig nervøs, når du skal fremlægge, og at du oplever, at dit selvværd er påvirket. Det er nemlig helt naturlige reaktioner på mobning. 

Jeg er glad for at høre, at din mor og din klasselærer er involverede i din situation, så de ved, at du ikke er okay. Men nogle gange er det ikke nok, at folk omkring én ved, at man har det dårligt og fortæller én, at man bare skal tage det roligt. Det kan man jo ikke bare lige gøre. I stedet skal man have hjælp til det. 

Jeg vil derfor foreslå, at du taler med din mor/far og klasselæreren om, at du har brug for at tale med skolens psykolog og/eller AKT-lærer. De er vant til at hjælpe elever med de udfordringer, du lige nu har. 

Det er, som du selv siger, godt, hvis du får styr på det, inden du skal i 9. klasse. Men ikke kun på grund af det faglige. Mest af alt fordi, det er vigtigt, at du trives og har det godt. Derfor vil jeg også råde dig til at få noget hjælp så hurtigt som muligt. 

Det er naturligt, at man har brug for ekstra støtte, når man har i en periode har det svært. Derfor kan jeg også godt forstå, at du bliver skuffet over, at din mor ikke har taget sig tid til, at I to kan være sammen. Hvor er det flot, at du har forsøgt at tale med hende så mange gange. Desværre har hun ikke helt forstået, hvor vigtigt det er. Selvom du lige nu ikke vil tale med hende, så vil jeg alligevel råde dig til at gøre det igen. For du savner hende. Hvad mon hun ville sige, hvis du viste hende dit brev og mit svar? Mit gæt er, at hun ville forstå, at du har brug for hende. 

Mon ikke det også kunne være rart med mere støtte fra din far? Du kunne overveje at tage en snak med ham om, hvordan du har det, og fortælle ham, hvad det gør ved dig, når han ikke vil komme til jul og fødselsdag. Måske tænker han ikke på, hvor vigtig han er for dig? Selvom du også er glad for din mors nye kæreste er det klart, at din far er noget særligt.

Din mors kæreste er nu kommet på hospitalet på grund af alkoholmisbrug. Det er sikkert noget, der har præget dig og dine søskende. De fleste familier påvirkes nemlig negativt, når en forældre eller papforældre har et misbrug. Jeg synes derfor, du skal læse mere om alkoholmisbrug og den hjælp man kan få her: https://bornetelefonen.dk/tema/alkohol-familien

Jeg håber for dig, at du får talt med de voksne omkring dig igen. Jeg er imponeret over, hvor reflekteret du er, og over din evne til at se tingene fra flere sider. Det er en styrke hos dig. Du har derfor rigtig gode forudsætninger for hurtigt at få det bedre.
 
Kærlig hilsen
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat