Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for gymnasiet og fremtiden

Kære BB

Jeg har i flere år gået med en lille klump i maven.. en angst for fremtiden – eller nærmere gymnasiet. Men det nærmer sig nu og jeg føler det er det eneste jeg kan tænke på!

Lige nu går jeg i 10 klasse på en efterskole og ville egentlig tage det med ro, mht det faglige, da jeg altid har gået utrolig meget op i det. Sidste år fik jeg ok karakterer og havde en gennemsnit på ca. 9.. jeg var ok tilfreds.
For nylig kunne vi se vores gennemsnit igen, da vi skulle vælge gymnasie til næste år – det var faldet helt til 7.8 og jeg gik fuldstændig i sort.

Siden har jeg knoklet med skolearbejdet og stiger heldigvis også i karakterer, men alligevel kan jeg få helt angstanfald over næste år. Jeg kæmper med mange psykiske ting b.la. angst, hvor det jo er super rart på en efterskole, hvor man kan tale med lærerene og de har en forståelse for de dage, der er svære at klare sig igennem. Men hvad med gym? Kan jeg nogensinde klare mig?

Jeg går fuldstændig ned, hvis jeg får dårlige karakterer, men samtidig bliver jeg nemt presset??

Jeg er simpelhent utrolig bange for, at jeg slet ikke kan klare mig – især i denne generation, hvor man nærmest SKAL have 12, før det er godt nok.

Jeg følger med i udsendelsen “drengene mod pigerne” på TV2 lige pt.. det ser hårdt ud og det virker som om, at de er ret presset – selvom de alligevel får 12 i alt.

JEg ved ikke om brevet giver mening, men jeg er simpelhent ræd for det..

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Dit brev giver i den grad mening. Og jeg tror roligt jeg kan sige, at du ikke behøver at føle dig alene om at få en klump i maven og mærke presset, når det handler om at skulle gå i gymnasiet.

At lære noget og blive klogere på verden og hvad man synes er sjovt og spændende, kan gøre livet sjovt og meningsfuld.

Jeg synes derfor, det er så ærgerligt, at fokus tit er på karakteren i stedet for på, hvad der har været sjovt og lærerigt. Vi lærer lettere og husker bedre når vi har det sjovt, og synes det vi lærer giver mening.

Vi er alle forskellige og har forskellige ting vi er gode til, og livet er så meget mere end en god karakter. Desuden er der tit flere veje man kan gå for at komme til at lave det man drømmer om. Veje der ikke giver en klump i maven, men i stedet får dig til at vokse.

Hvis jeg skulle give dig et råd ville det være, at finde ud af hvad du synes er rigtig sjovt og meningsfuldt? Er gymnasiet overhovedet noget for dig? Kig efter et sted, hvor der er rart at være for dig.

Måske har du en god studievejleder på din efterskole du kan tale med? Der er også forskellige test man kan tage for at få et bedre billedet af hvilke uddannelses veje, der kunne passe godt til dine interesser og din personlighed.

At du allerede taler åbent om angst og når det bliver svært for dig, tror jeg er vigtigt at fortsætte med. Det er en god hjælp for dig og for dine undervisere at vide, hvilke udfordringer du har. På den måde bliver det lettere at bede om det du har brug for og det bliver lettere at hjælpe dig.

Jeg tænker, du allerede er en dygtig pige, der har alle de muligheder du ønsker dig. Måske ville det derfor være en god idé at tænke mere på, hvad der gør dig glad og hvordan det kan blive sjovt at lære noget nyt. Så kan det være at presset forsvinder lidt når dit fokus ændres.

Har du brug for at tale mere om det, der fylder hos dig, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116111 eller skrive til chatten.

Kærlig HIlsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat