Kære pige på snart 15 år
Tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har besluttet dig for at skrive til os, for når man går rundt og er bange for fremtiden, er det ikke rart at føle sig alene med tankerne. Jeg håber, at mit svar og mine forslag kan hjælpe dig til at føle dig mindre bange – eller måske i første omgang mindre alene med din følelse af at være bange.
Du har en alder, hvor der er mange ting, du får øjnene op for – også livets alvor og risikoen for at miste dem, man elsker. Du virker som en tænksom pige, der også tænker meget på andre, og hvor vigtigt det er, at andre ved, at du elsker dem. Det må være dejligt for dine omgivelser at have en datter, kæreste og veninde som dig.
Nogle gange kan man dog komme til at tænke for meget over tingene og blive bange for alt det, der kan gå galt. Du fortæller, at du er bange for mange ting, og det får mig til at tænke på, om det, du oplever, i virkeligheden er angst…? Angst er faktisk ret almindeligt, også hos børn og unge, men det er svært at kæmpe mod angsten alene, og derfor er det en god idé at bede en voksen om hjælp. I første omgang synes jeg, at du skal fortælle dine forældre, hvordan du har det. Du kan evt. sende dem en mail eller sms med et link til dit brev, hvis det er svært at tage hul på snakken ansigt til ansigt. Det kan også være, at der er en anden voksen, du har nemmere ved at tale med det om til en start. Det vigtige er bare, at det er en voksen, du stoler på.
Hvis det ikke hjælper at snakke med en voksen, du kender, kan det være en god ide at snakke med en læge eller psykolog, som er vant til at tale med unge, der oplever angst. Lægen eller psykologen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst håndterer angsten, så den ikke kommer til at styre dig og dit liv – men sådan så du kommer til at styre angsten. Det er dine forældre, som skal hjælpe dig med at finde en god læge eller psykolog, der ved noget om angst, så det behøver du ikke selv spekulere over.
I forhold til det, din mormor har sagt, kan jeg heldigvis berolige dig med, at det er noget overtroisk sludder! Det er ikke ok, at hun siger den slags, og jeg synes, at du skal fortælle din mor (eller din mormor), at det gør dig bange, når hun siger den slags, så hun ikke gør det igen.
Jeg ville ønske, at jeg kunne befri dig for angsten med det samme, for den forhindrer dig i at være i nuet, og når man ikke er i nuet, bliver det svært at mærke glæden ved de ting, der plejede at gøre én glad. Så kan de bange tanker gøre én så ked af det, at man græder i flere dage om aftenen, sådan som du skriver. Men prøv alligevel, om du kan komme i tanke om noget, der plejer at gøre dig glad og rolig, og som du eventuelt kan gøre sammen med andre. Det kan være at dyrke sport, at spille et spil, at bage en kage, at læse en sjov bog eller at bruge tid på et kæledyr. Mange synes også, at det hjælper at lytte til afslapningsmusik eller lave afspændingsøvelser, f.eks. før sengetid. Det kan du finde inspiration til på internettet.
Jeg håber, at du får styr på de bange tanker med hjælp fra dine forældre.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
