Kære dreng på 14 år
Godt du har skrevet, for det er bestemt ikke rart at gå rundt og være bange for noget, man ikke tør snakke med sine forældre om. Heller ikke selv om man godt ved, at det bare er tanker, der ikke passer.
Du kalder tankerne tvangstanker, og det synes jeg er et rigtig godt udtryk for måden, dine tanker er på. Hvor har du mon hørt det før? Og kender du andre, som har tvangstanker?
Mange børn og unge (faktisk også voksne) har indimellem tanker, som de ikke kan forklare hvorfor kommer. F.eks. tanker om at nogen, de holder af, kommer til skade eller vil blive taget fra dem. Tankerne kan også handle om én selv. Normalt kan de fleste skyde sådanne tanker fra sig, fordi de er ubegrundede, men nogle får disse tanker igen og igen og føler ubehag ved dem. Det lyder som om, at det er sådan for dig, og jeg kan godt forstå, at du er rigtig træt af de tanker.
Heldigvis er der hjælp at hente. Angst og tvangstanker er ikke noget, man skal finde sig i eller skamme sig over. Første skridt er tit at få snakket med nogen om den slags tanker. Du skriver, at du ikke kan forestille dig at snakke med dine forældre om din frygt for, at de spiller, men er der mon nogle andre af tvangstankerne, du kan fortælle din mor eller far om? Dine forældre har måske selv prøvet at have den slags tanker, da de var i din alder. Mange har f.eks. prøvet følelsen af, at hvis man træder på stregerne på fortovet, så sker der noget dårligt. Det er også en slags tvangstanke eller tvangshandling. Hvis det er svært at tage hul på snakken med din mor eller far, kan du måske bare spørge, om de vil forklare dig, hvad tvangstanker er, eller om de havde tvangstanker som børn?
Når man siger det, man frygter højt, bliver følelsen af at være bange ofte mindre. Måske især hvis man taler med en voksen, man stoler på. Hvis du synes det er svært at tale med dine forældre, så prøv at tale med dine bedsteforældre, en lærer eller klubpædagog - eller ring til os på BørneTelefonen. Det tror jeg også kan hjælpe.
Jeg kan berolige dig med, at mange, som har haft tvangstanker som børn og unge, oplever at de får tankerne under kontrol og at de fylder mindre og mindre for til sidst at forsvinde. Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at de er der, for så er det meget lettere at bekæmpe dem. Nogle børn og unge får også professionel støtte til at bekæmpe tankerne. Det kan man f.eks. få ved at fortælle lægen eller skolesundhedsplejersken om dem.
Du skriver også, at du ser nogle reportager, som måske er med til at gøre dig bange for, at din far, som er en helt almindelig familiefar, kommer i fængsel. Hvor er det sejt, at du har regnet ud, at der kan være en sammenhæng, for det tror jeg faktisk, du har ret i. Prøv at tage en pause fra reportagerne og se, om det gør en forskel for, hvor meget tankerne fylder. Måske kan du se noget sjovt eller hyggeligt tv istedet for, eller bruge tid sammen med resten af familien, dine venner eller måske et kæledyr?
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke, og jeg håber at du får lyst til at tage imod hjælp fra andre, så du ikke skal gå og være bange.
Kærlig hilsen BørneTelefonen