Bange for drengen fra min klasse.

Kære pige,

Tak for dit brev. Flot at du har skrevet. Det lyder ikke til at være særlig rart for dig henne i skolen lige nu.

Du spørger, om du har gjort det rigtige? Det synes jeg bestemt, du har ved at vise ham, at du bliver sur og irriteret, som du skriver. På den måde har du fortalt ham, at det ikke er i orden, at han opfører sig på den måde. Men det lader ikke til, at det har hjulpet, og det er bestemt ikke i orden, at han bliver ved at opføre sig, som han gør.

Det er dejligt at læse, at dine klassekammerater bakker dig op og forsøger at få ham til at stoppe. Men når han heller ikke lytter til dem og bare fortsætter, så tænker jeg, at nu skal der hjælp til fra en voksen. Kunne det tænkes, at du fortalte det til din klasselærer eller en anden lærer, du har tillid til? Ville du mon kunne fortælle til dem, hvad han gør, og hvad det gør ved dig? Du kunne f.eks. bruge brevet til os at snakke ud fra.

Det er skolens pligt i samarbejde med eleverne at skabe trygge rammer og mobbefri skole. Det er ikke altid let for læreren at se, hvad der sker i frikvarteret, så derfor er det vigtigt at fortælle dem det, ellers har de ikke en chance for at gøre noget ved det.

Hvis du synes, det er for svært for dig at snakke med læreren alene, kan du måske få en af dine forældre med til at hjælpe dig eller få dine forældre til at ringe til læreren? Måske hjælper du andre i klassen, der også har det svært med ham, men ikke har haft det samme mod som dig...

Måske kunne det også være en hjælp for dig at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen